Karrysild med æble, æg og purløg

Ingen julefrokost uden solgule karrysild. De tager næsten ingen tid at få klar og smager så meget bedre end dem, du kan købe på glas.

Bemærk: Der er stor forskel på kvaliteten, når du køber marinerede sild i glas. Gå efter sild, som bærer betegnelsen ”gammeldags modnede” – så får du rigtige saltede og marinerede spegesild, som har været lang tid undervejs, og som derfor har udviklet en mere interessant og kompleks smag end de moderne syremodnede sild. Syremodnede sild – som er dem, man oftest får serveret – har en blødere, lidt melet konsistens og ikke nær så meget smag. Til gengæld er de syremodnede sild en hel del billigere.

Ingredienser

Sådan gør du

1 Hak pickles fint med en kokkekniv. Rør mayonnaise sammen med karry, cremefraiche, de finthakkede pickles og et par spiseskeer af lagen fra sildene.
2 Skær sildefileterne i pæne stykker med en skrå vinkel.
3 Pil løget, og hak det fint. Skyl æblet, og skær det i små tern.
4 Vend sild, løg og æbletern i karrydressingen, og smag til med salt og peber.
5 Kog æggene i en gryde med vand i ca. 8 minutter, til de er hårdkogte. Lad æggene køle af, og pil skallen af dem.
6 Anret karrysild på rugbrød, og pynt med hårdkogte æg skåret i kvarte, finthakket purløg og friskkværnet peber.

Tip!

Hvis du har lyst til at prøve en mere eksotisk variant af den klassiske karrysild, kan du skifte æblet ud med en passende mængde frisk ananas. Det giver både friskhed og sødme til retten.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød

Udgivet: 1. juni 2018

Opskrift:

Fotograf: Line Falck