Karbonader med stuvede grøntsager og stegt aspargesbroccoli

Karbonaderne smager præcis, som de plejer, men tilbehøret er fornyet med sprøde kartofler og delikate aspargesbroccoli.

Ingredienser

Sådan gør du

Tænd ovnen på 200°. Skrub kartoflerne, og skær dem i tern. Vend dem med olie, timian, salt og peber, og fordel dem på en bageplade med bagepapir. Steg dem i ovnen i ca. 35 minutter, til de er gyldne og sprøde, og vend lidt rundt i dem undervejs.
Skræl gulerødderne, og skær dem i små tern. Bring bouillon i kog i en gryde, og tilsæt gulerødderne. Lad dem koge i 3 minutter, til de er let møre. Afdryp gulerødderne i en sigte, og gem det meste af kogevandet.
Smelt smørret i en gryde, og pisk melet i. Tilsæt kogevandet lidt ad gangen, mens du pisker. Tilsæt herefter mælken lidt ad gangen under piskning. Kog saucen igennem i 2-3 minutter. Tilsæt gulerødder og ærter, og kog i 3-4 minutter. Smag til med citronsaft, salt og peber.
Form hakket svinekød til store karbonader. Skyl og hak persille, og bland det med rugmel, salt og peber i en dyb tallerken. Vend karbonaderne i rugmelsblandingen. Steg dem i smør på en pande i 10-12 minutter, til de er gennemstegte.
Skyl aspargesbroccoli, og steg dem i olie på en pande i 2-3 minutter, mens du vender rundt i dem. Krydr med salt.
Skyl og hak persillen, og drys det over de ovnstegte kartofler. Anret karbonader og aspargesbroccoli på et fad, og servér med kartofler og stuvede grøntsager.

Tip!

Det hævdes, at man kalder det karbonader i Jylland, mens det hedder krebinetter på Fyn og Sjælland.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød

Udgivet: 1. juni 2018

Opskrift:

Fotograf: Columbus Leth