Kalkun med kokosmælk og rød karry

Drømmen om Thailand og palmer bliver vakt til live, når kokosmælk og limeblade mødes med stærk karrypasta. Retten er med kalkun og grøntsager, som gør den dejligt sund og mættende!

Ingredienser

Sådan gør du

Kog jasminris efter anvisningen på pakken.
Pil løgene, og skær dem i tynde skiver. Svits dem i olie i en gryde, til de er klare.
Pil og pres hvidløg. Tilsæt hvidløg sammen med kalkunkød og karrypasta. Vend rundt, til kødet er brunet.
Hæld kokosmælk i gryden, og tilsæt kaffir-limeblade. Lad retten simre ved svag varme i et par minutter.
Skræl gulerødderne, skær dem i tynde skiver, og vend dem i retten. Skær spidskål i brede strimler, og læg dem øverst i gryden.
Læg låg på, så spidskålen dampes. Lad retten simre videre i 5 minutter, og smag til med fiskesauce og sukker.
Top retten med thaibasilikum og chili skåret i tynde skiver. Servér med de kogte jasminris.

Tip!

Kalkun går godt til retten, men du kan også bruge andebryst eller kyllingefilet.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød

Udgivet: 10. juli 2018

Opskrift:

Fotograf: Winnie Methmann