Jordbærtærte med mazarin og vaniljecreme

Den sprøde mørdejsbund i kombination med lækker mazarin, fløjlsblød creme og friske jordbær får de fleste til at lukke øjnene af nydelse i et par sekunder.

Ingredienser

Udstyr

en tærteform, 24 cm i diameter

Sådan gør du

Rør smør, sukker og salt sammen. Tilsæt mel og vand, og saml dejen uden at ælte for meget. Pak dejen ind i husholdningsfilm. Lad den hvile på køl i 30 minutter.
Rul dejen ud med en kagerulle på et meldrysset bord, og læg den i en smurt tærteform, så den dækker formens bund og kanter. Skær overskydende dej væk fra kanten.
Tænd ovnen på 180°. Riv marcipan på den grove side af et rivejern. Pisk marcipan, flormelis og smør sammen med en elpisker i en skål. Pisk æggene i, 1 ad gangen. Pisk mel i. Fordel mazarinmassen oven på tærtebunden.
Bag tærten i ovnen i 25 minutter.
Drys chokoladeknapper over den bagte, varme tærte, og vent, til de smelter, så du kan smøre chokoladen ud i et jævnt lag. Lad tærten køle helt af i formen.
Pisk æggeblommer sammen med sukker og majsstvelse. Bring mælken i kog i en gryde. Hæld den varme mælk ned i æggemassen i en tynd stråle, mens du rører grundigt rundt i den med en ske. Hæld cremen tilbage i gryden.
Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud. Læg både vaniljekorn og -bælg i cremen, og varm den op til kogepunktet under omrøring. Tag gryden af varmen, når cremen tykner. Strø sukker over cremen, og lad den køle af i gryden.
Fjern vaniljestangen, rør cremen igennem, og fordel den i et jævnt<br /> lag oven på den afkølede tærte.
Rens og halvér jordbærrene, og læg dem på kagen. Hak pistacienødderne groft, og drys dem over.

Tip!

Brug gerne en tærteform af metal, der fordeler varmen godt og lader fugten slippe ud, så bunden bliver ekstra sprød.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød

Udgivet: 1. oktober 2018

Opskrift:

Fotograf: Betina Hastoft