Jordbærsalat med spinat og gedeost

Jordbærsalat med spinat, balsamicoristede valnødder og gedeost har det hele: Sødme og syre fra jordbærrene, en let bitterhed fra valnødderne og cremethed fra avocado og gedeost.

Ingredienser

Sådan gør du

Skyl og tør spinaten, og bred den ud på et serveringsfad. Rens jordbærrene, og skær dem i skiver.
Halvér avocadoerne, og fjern stenen. Skær avocadokødet i skiver. Fordel jordbærskiver og avocado oven på spinaten.
Pil rødløget, og skær det i meget tynde ringe. Drys dem over salaten på fadet sammen med masser af plukket basilikum og brøndkarse.
Skær gedeosten i skiver, og fordel dem hen over salaten.
Hæld balsamico på en pande, og tilsæt honning og valnødder. Rist valnødderne ved moderat varme, til de bliver klistrede.
Drys valnøderne over salaten, dryp med lidt olivenolie, og krydr med salt og peber.

Tip!

Erstat gedeosten med feta, som ligeledes byder på både salt og fedme.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød

Udgivet: 1. oktober 2018

Opskrift:

Fotograf: Betina Hastoft