Hvid pizza med kartofler og bacon

Prøv opskriften på en sprød hvid pizza med kartofler, porrer og bacon. Pizzadejen kan æltes sammen dagen før og hæve på køl over natten. Så er aftensmaden hurtigt klar næste dag.

Bemærk: Hævetid: 30 minutter.

Ingredienser

Sådan gør du

Hæld vandet i en skål, og opløs gæren heri. Tilsæt olie, salt og groft mel. Ælt til sidst hvedemelet i dejen lidt ad gangen, til dejen er glat og smidig. Lad den hæve tildækket et lunt sted i 30 minutter.
Skyl og rens porrerne grundigt, og skær dem i skiver. Steg dem i smør på en pande ved middelvarme i 3-4 minutter, til de er bløde. Krydr med lidt af rosmarinen, salt og peber, og tag panden af varmen.
Skær baconskiverne i mindre stykker, og steg dem let gyldne på en tør pande. De skal dog ikke steges helt sprøde endnu! Lad baconstykkerne dryppe af på fedtsugende papir på en tallerken.
Skrub kartofler. Skær dem i tynde skiver, gerne på et mandolinjern.
Tænd ovnen på 250° varmluft, og sæt 2 bageplader i ovnen, så de bliver varmet godt op.
Del dejen i det antal pizzaer, du ønsker. Rul hvert dejstykke tyndt ud med en kagerulle på hver sit ark bagepapir.
Smør et tyndt lag cremefraiche på pizzabundene, og krydr med salt og peber. Fordel mozzarella, porrer, kartofler og bacon oven på pizzaerne, og krydr med resten af rosmarinen, salt og peber.
Træk pizzaerne over på de varme bageplader, og bag dem i ovnen i 10-12 minutter, til de er gyldne og gennembagte. Servér straks.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød

Udgivet: 3. december 2018

Opskrift:

Fotograf: Columbus Leth