Hvid chokoladekage med blåbær og lakrids

Denne blåbærdrøm får sin sødme fra den hvide chokolade, friskheden fra blåbærrene og sin overbevisende uimodståelighed fra den diskrete lakrids.

Bemærk: Kagen skal sætte sig på køl i i alt 6 timer.

Ingredienser

Udstyr

1 springform, ca. 24 cm i diameter
kageplast

Sådan gør du

Udblød husblas i koldt vand i 15 minutter. Hak chokoladen, og hæld den i en skål. Varm forsigtigt fløden i en gryde, til den er lige under kogepunktet.
Hæld den varme fløde i skålen med chokolade, og rør rundt, så chokoladen smelter. Vrid væsken ud af husblassen, og rør den i chokoladecremen.
Dæk skålen med husholdningsfilm, og tryk forsigtigt husholdningsfilmen ned, så den rører overfladen på chokoladecremen. Sæt skålen i køleskabet i 2-3 timer, til cremen er stivnet.
Dæk bunden af springformen med bagepapir, og beklæd siderne med kageplast.
Knus kiks, sukker og lakridspulver i en foodprocessor. Smelt smørret ved svag varme, og rør det sammen med de knuste kiks med en gaffel.
Fordel kiksemassen jævnt i springformens bund, og pres den godt sammen med fingrene. Stil formen i køleskabet i mindst 1 time.
Tag chokoladecremen ud af køleskabet, og pisk den til en luftig mousse med en elpisker. Fordel moussen over bunden, og stil den på køl i mindst 2 timer (gerne natten over),før kagen fjernes fra formen.
Smelt forsigtigt chokoladen over et vandbad i en skål, og tag den af varmen.
Bring de frosne blåbær i kog i en lille kasserolle, så de tør op. Tag kasserollen af varmen, og brug en stavblender til at blende blåbærrene til en helt jævn puré.
Hæld fløde og vaniljekorn i blåbærpuréen i gryden, og bring det i kog.
Hæld blåbærcremen over den smeltede chokolade, og rør forsigtigt med en dejskraber, til det samler sig. Smag til med citronsaft, og blend cremen med en stavblender, så du får en blank ganache.
Fordel blåbærganache over kagen, og stil den på køl, til ganachen sætter sig. Pynt med friske blåbær, hvid chokolade og lakridspulver.

Tip!

Brug en hvid chokolade af god kvalitet, f.eks. Ivoire 35 % fra Valrhona.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød

Udgivet: 17. april 2019

Opskrift:

Fotograf: Winnie Methmann