Hjemmelavet leverpostej med svampe og bacon

Duften af hjemmelavet leverpostej vækker appetitten selv på lang afstand. Med en foodprocessor kan du hakke lever og spæk selv, men du kan også vælge at købe det færdighakket hos slagteren eller i supermarkedet.

Ingredienser

Sådan gør du

Pil løget, og hak det fint. Rør lever, spæk og løg sammen i en stor skål.
Smelt smørret i en gryde, tilsæt mel, og rør rundt, til det er godt blandet. Tilsæt fløde lidt ad gangen, mens du pisker, og kog blandingen godt igennem. Lad den køle af, og rør den herefter i levermassen.
Pisk æggene sammen, og rør dem i levermassen. Krydr med salt, peber og allehånde.
Hæld massen i ovnfaste forme eller foliebakker. Læg låg på, eller dæk dem med alufolie. Frys den ubagte leverpostej ned.
Optø leverpostejen i køleskabet natten over, og bag den ca. 1 time ved 175°. Servér med rugbrød, ristede champignoner og sprødstegt bacon.

Tip!

Du kan bruge kalve-, kyllinge- eller andelever. Svinelever er det mest traditionelle valg, men alle typer har deres egne kvaliteter og gode smag.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød

Udgivet: 1. juni 2018

Opskrift:

Fotograf: Line Falck