Hjemmelavet granola

Hjemmelavet granola med tørret frugt smager skønt som topping på yoghurt, skyr eller i en smoothie-bowl. Granola laves med sammen med fedtstof eller sukker, og i denne opskrift bages granolaen i ovnen.

Hjemmelavet granola
0-30 min.

(8)

October 6, 2021 af Timm VladimirFoto: Columbus Leth

Ingredienser

glas

Udstyr

  • glas med tætsluttende låg

Sådan gør du

Bedøm denne opskrift

Vælg det ønskede antal stjernerDu gav 0 stjernerGiv 0 stjernerÆndre til 0 stjerner

Sådan laver du hjemmelavet granola – opskrift på sprød mysli

Hjemmelavet granola tager ingen tid at lave, og du kan både bruge det sprøde knas på yoghurt, koldskål, trifli, øllebrød eller i bolledejen. Når du laver du den selv, kan den smagsættes, lige som du vil, hvilket selvfølgelig er en bonus. Brug de kerner, frø og nødder, du bedst kan lide, og smag gerne til med forskellige krydderier, tørrede frugter eller chokolade, hvis du skal forkæle dig selv. 

Det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvordan du laver din perfekte hjemmelavede granola – men du får lige et par sprøde tips med på vejen her.

Hvordan laver man granola?

Først og fremmest er det måske godt lige at afklare, hvad granola er. For hvad er egentlig forskellen på granola og mysli? Granola er et ord, vi har nuppet fra det engelske, hvor det bruges om ristet mysli. Forskellen er altså, at granola er ristet eller bagt, og det er mysli ikke. De er begge en blanding af gryn, kerner, nødder, frugt og lignende lækre sager.

Udover ovenstående ingredienser, indeholder opskrifter på granola ofte fedtstof og sukker, som gør granolaen sprød og lækker, når den ristes. Her bruges ofte kokosolie og honning, men du kan også riste med smør, sukker, brun farin eller lignende.

Det er supernemt at lave hjemmelavet granola, da alle ingredienserne bare skal blandes og herefter ristes på en pande eller i ovnen.

Hvad skal der i granola?

Det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvad der skal i din hjemmelavede udgave. Skal du bruge en god, nem grundopskrift på granola, kan du gå efter at have en ingrediens inden for kategorierne: gryn, frø, kerner, nødder og frugt.

I denne opskrift har vi brugt en 5-kornsblanding, der giver en god variation af gryn. Derudover har vi tilføjet nødder i form af mandler og hasselnødder, solsikkekerner, hørfrø og tørret frugt i form af tranebær og rosiner.

Du kan helt selv vælge, hvilken sammensætning, du vil lave. Du kan f.eks. sagtens nøjes med at bruge en slags gryn. Her er havregryn altid et godt bud. Har du gammel brød liggende, kan du faktisk også lave granola med rugbrød. Vælg gerne flere eller andre nødder, som cashew, pistacie, peanuts eller pekan. Blandt frø og kerner er sesamfrø, solsikkekerner eller chiafrø også gode i en sprød granola. Som modspil til de sprøde elementer er de søde, lidt seje dadler eller abrikoser supergode.

Den ultimative luksus-udgave har også kokosflager og stykker af mørk chokolade i mysliblandingen. Vil du lave hjemmelavet granola med chokolade, skal den hakkede chokolade blot tilføjes, når granolaen er nedkølet, så den ikke smelter. Vil du have en rigtig lækker chokolade-granola, kan du tilføje kakao til mysliblandingen, inden den ristes. Så får du en skøn chokoladesmag i hver en bid. Du kan også give det hjemmelavede knas ekstra lækker smag med krydderier, som kanel, kardomme eller stødt ingefær.

Hjemmelavet granola i ovn – mysli ristet i ovn

Skal du lave en større portion hjemmelavet granola, kan du med fordel riste den i ovnen. På bagepladerne er der nemlig meget mere plads, end hvis du rister den på panden. Du kan også sagtens have flere plader i ovnen ad gangen, hvis du vil have flere portioner mysli ristet i ovnen ad gangen. Byt eventuelt rundt på dem undervejs, så begge plader får lige meget.

Det er supernemt at lave granola i ovnen, fordi den passer sig selv og bliver lækker sprød, uden du behøver være over dem. Har du lagt et tykt lag af mysliblanding på bradepanden, kan det være en god idé at røre rundt undervejs, så du får en sprød granola.

I denne granolaopskrift, blandes alle ingredienserne til mysli direkte på bagepladen, dryppes med honning og bages ved 150°C i ca. 20 minutter. Det er en nem opskrift på honningristet granola, som kan laves til enhver tid. Vil du gerne være sikker på, at det hele blandes godt med honningen, kan du også vende mysliblandingen med honning i en skål, inden den spredes ud og bages på bagepladen.

Alle ovne er forskellige, så husk at hold øje med granolaen, når den er i ovnen. Når først den begynder at blive ristet, skal der nemlig ikke meget til, før den bliver mørk og brændt.

Når granolaen er ristet gylden og sprød, tager du bagepladerne ud af ovnen og lader granolaen køle helt af, inden den hældes på glas og nydes til morgenmaden.

Ristet granola på panden

Hvis du skal bruge en lille, hurtig portion hjemmelavet granola til morgenmaden, kan du nemt riste en gang mysli på panden. Bland alle de tørre ingredienser i en skål, varm en pande op med smør eller kokosolie og lidt sukker eller honning og tilsæt din hjemmelavede mysliblanding. Der må gerne være god varme på panden, men sørg for at røre godt rundt undervejs, så det ikke brænder på. 

Når mysliblandingen begynder at blive gylden og sprød, hældes den over på et stykke bagepapir og køles af. Lad den ikke køle af på panden. Det tager både længere tid, fordi panden stadig er varm, og du risikerer, at eftervarmen brænder granolaen på.

Du kan med fordel lave granola på panden, hvis du bare skal lave en lille, hurtig og nem portion. Det er væsentlig hurtigere, end at skulle starte ovnen op, men det kræver også, at du er lidt mere over den. Der er ikke plads til at riste lige så meget mysli ad gangen, når granolaen laves på panden, så de større portioner er nemmere at bage i ovnen.

Hvad bruger man granola til?

Der er mange gode grunde til at lave hjemmelavet granola, for den sprøde honningristede mysli kan bruges til et vælg af lækre sager. For det første, er du altid sikret en lækker morgenmad, hvis du har en portion sprød granola stående i skabet. Den sprøde mysli smager fantastisk på alle former for yoghurt eller skyr eller som topping på en hjemmelavet smoothiebowl. Den kan også spises som den er, blandet op med lidt mælk og sammen med frisk frugt. Det honningristede topping kan også være rigtig lækkert på en portion havregrød eller øllebrød.

Det sprøde knas går også godt til bløde, søde desserter. Du kan f.eks. lave en nem og lækker trifli til morgenemad eller dessert, hvor granolaen er det sprøde element mellem blød creme og frisk frugt. Prøv også at skifte de knuste kammerjunkere i koldskålen ud med et drys ristet granola.

Ja, den kan endda bruges til kager og konfekt - f.eks. som en lynhurtig crumbletop på en kage eller tærte eller du kan blande det med chokolade og lave nemme, sprøde granola-snacks.

Laver du en mindre sød udgave af den ristede granola, kan den endda bruges som sprød topping på suppe.  

Hvor lang tid kan granola holde sig?

Hjemmelavet granola kan sagtens holde sig et par uger i en lufttæt beholder. Lav derfor gerne flere portioner ad gange, så du er garanteret lækker morgenmad i lang tid fremover. Husk at lade den ristede granola køle helt af, inden den kommer på patentglas eller en lufttæt beholder.

Granolaen holder sig bedst og sprødest i en lufttæt beholder, som patentglas eller en plastikboks med god lukning. Du kan også opbevare den i en kagedåse.

Har du hverken glas, bøtte eller dåse, kan den hjemmelavede granola opbevares i en pose, men vær opmærksom på, at den hurtigt mister sit sprøde knas. Opbevar kun granola på pose, hvis det er en lille portion, der skal bruges hurtigt.

Er granola sundt?

Granola kan sagtens være en del af en sund morgenmad, som er både nærende og mættende. Som udgangspunkt er granola fyldt med sunde sager, som gryn, frø, nødder og kerner, som gør den til en sund spise med masser af fuldkorn, fibre, vitaminer, protein og sundt fedt. Nødder og kerner samt tilsat sukker kan dog gøre den ristede mysli til en kalorietæt omgang, hvis du spiser store portioner af den. Som regel bruges granola som drys på yoghurt eller skyr, og i denne sammenhæng, bidrager den til et lækkert, sundt måltid.

Hvorvidt granola er sundt eller ej, afhænger også af, hvordan den er lavet, hvor det som regel er ristet eller bagt med smør, kokosolie, sukker eller honning. Mængden af fedtstof og sukker kan variere meget, og de er ofte grunden til, at den bliver mere kalorietung, end man lige troede. Når du laver hjemmelavet granola, kan du helt selv bestemme, hvor sund den skal være ved at justere i indholdet og mængden af fedt og sukker. Mange af de granolaer, man kan købe har f.eks. en stor mængde tilsat sukker, som sagtens kan skæres ned på eller udelades helt i den hjemmelavede udgave.

Sidst men ikke mindst, kan der være stor forskel på, hvilke ingredienser der er i granola, og det kan betyde meget for, hvor mange kalorier den indeholder. Er den primært baseret på havregryn og tørret frugt vil have væsentlig færre kalorier end en, der er baseret på nødder, kerner og frø. Granola kan sagtens indeholde både gryn, frø, nødder, kerner, tørret frugt og endda chokolade, og stadig være sund. Hvis du vil lave en sundere udgave, kan du med fordel skære lidt ned på de fede nødder og chokolade og op for mængden af havregryn. Så kan du nemt lave en sund hjemmelavet granola!


Måske du også kan li'