Hjemmebagt kransekage med chokolade og hvid glasur

Det nye år skydes bedst igang med et imponerende kransekagetårn. Men denne lækre og smukke kage kan sagtens serveres til festligheder året rundt!

Ingredienser

Sådan gør du

Tænd ovnen på 170º varmluft. Riv marcipanen på den grove side af et rivejern. Ælt marcipan, flormelis og æggehvide grundigt sammen med hænderne.
Rul kransekagemassen ud til 2 lige store pølser i 60 cm’s længde. Drys evt. bordet med lidt flormelis, så massen ikke klistrer sig fast.
Skær den ene pølse ud i 3 stykker på 15, 18 og 27 cm. Skær den anden pølse ud i 3 stykker på 12, 21 og 24 cm. Der bliver en lille stump dej til overs – tril den til en kugle, og gem den til toppen af kransekagen.
Form de øvrige 6 stykker kransekagemasse til 6 ringe i stigende størrelse, og læg dem på 1 eller 2 bageplader beklædt beklædt med bagepapir. Tryk dem lidt spidse i toppen med fingrene, så de får kransekagefacon.
Bag kransekageringene i ovnen i 10-15 minutter, til de er gyldentbrune. Lad dem køle helt af, før du flytter på dem – når de lige er kommet ud af ovnen, er de bløde, men når de er kølet af, bliver overfladen hård.
Rør flormelis og æggehvide sammen til en tyk glasur. Kom glasuren i en sprøjtepose med en lille tylle på, og sprøjt glasuren på kransekageringene i et jævnt zigzagmønster. Lad glasuren stivne.
Hak chokoladen i små stykker, og læg dem i en varmefast skål. Placer skålen over en lille gryde med kogende vand i bunden, og lad chokoladen smelte. Undgå, at der kommer vand eller damp i chokoladen.
Læg den største kransekagering på et serveringsfad, pensl undersiden af den næststørste ring med smeltet chokolade, og læg den oven på den største ring. Fortsæt med at lime ringene sammen med chokolade på denne måde – hold forsigtigt på indersiden af dem, så glasuren ikke bliver mast. Lim til sidst den lille top fast med chokolade øverst på kransekagen.

Tip!

Kransekageringene kan bages mange dage i forvejen og opbevares i fryseren – det bliver konsistensen faktisk bare endnu bedre af. Men vent med at pynte dem med chokolade, give dem royal icing og samle kransekagetårnet, til du har tøet ringene op igen.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød

Udgivet: 1. juni 2018

Opskrift:

Fotograf: Betina Hastoft