Helstegt rødspætte med kartofler og persillesauce

Den klassiske rødspætte med kartofler og persillesauce går aldrig af mode! Helstegte fisk bevarer saft og smag bedre, end hvis man steger en filet uden ben. Når man spiser en helstegt rødspætte, er det ikke spor svært at undgå benene, for kødet løsner sig let, når man løfter det af med bestikket.

Ingredienser

Sådan gør du

Rens rødspætten foroven. Der sidder lidt blod inde ved benet – skær det væk, og skyl med koldt vand. Dup rødspætterne for vand med køkkenrulle – de skal dog ikke være knastørre, for så kan melet ikke hænge fast.
Skær et lille snit i den øverste halvdel af fisken på begge sider. Så vil varmen fordeles mere jævnt under stegningen.
Hæld rugmel på en tallerken eller et fad. Vend fisken i melet, og tryk den godt ned, så det hænger fast på hele overfladen.
Varm rapsolie og smør op på en stor pande, og læg rødspætten på panden, når smørret er bruset af. Læg den øverste, hvælvede side af rødspætten nedad på panden først. Skru ned for varmen efter et par minutter, og lad fisken stege ved middelhøj varme i ca. 8 minutter.
Brug en lang paletkniv til at vende den om: Lad paletten glide ind fra halen og hele vejen ned i hovedenden parallelt med fiskenes rygrad. Hold på fisken med den anden hånd, så den ikke knækker.
Steg fisken 6-8 minutter på den anden side. Tjek forsigtigt med en lille kniv, at fileten kan slippe benet på det tykkeste sted. Tag rødspætten af panden med den lange paletkniv.
Pisk mælk og mel sammen i en gryde. Bring det i kog under omrøring. Kog ved lavere varme i 5 minutter, og rør ofte.
Rør hakket persille i saucen, og kog i 2 minutter. Smag til med salt, peber og lidt sukker. Smag til med lidt citronsaft lige før servering.
Servér rødspætterne med persillesauce, kogte kartofler og evt. en sprød spidskålsalat.

Tip!

Når du steger rødspættefileter til flere personer, kan du nøjes med at brune 1 fisk ad gangen på begge sider. Læg dem derefter på 1-2 bageplader, og steg dem færdige i ovnen ved 180° på én gang, lige før de skal serveres. Tjek, om de er færdige, på samme måde som beskrevet under trin 5 i opskriften.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød

Udgivet: 1. juni 2018

Opskrift:

Fotograf: Henrik Freek