Helstegt kylling og blomkålssalat med jordbær og avocado

Fintsnittet blomkål bruges ofte som et lettere, grønt alternativ til couscous eller ris – men det smager også skønt som fyld i en sommerlig salat.

Ingredienser

Sådan gør du

Tag kyllingen ud på køkkenbordet mindst 30 minutter før tilberedning. Tænd ovnen på 200°. Gnid kyllingen med olie, salt og peber, og sæt den på en rist med et fad under.
Steg kyllingen i ovnen i 50-60 minutter, til kødet er gennemstegt, og skindet er sprødt.
Hak blomkålen helt fint i en foodprocessor. Skyl og tør rucola, og bland det sammen med blomkål i en stor skål. Riv skallen fint, og pres saften af citronen.
Rør en dressing sammen af citronsaft, citronskal, olie, honning, sennep, salt og peber, og vend dressingen i kålen.
Skyl og skær forårsløget i tynde, skrå skiver, og skær kødet fra avocadoerne i tern. Skyl og nip jordbærrene, og skær dem i skiver.
Rist mandlerne gyldne på en tør, varm pande, og hak dem groft. Vend forårsløg, jordbær, avocado og mandler i salaten, men gem en smule til at komme på toppen som pynt.
Anret salaten i en skål eller på et stort salatfad, og servér til den helstegte kylling med groft brød til.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød

Udgivet: 30. juli 2018

Opskrift:

Fotograf: Nina Malling, Skovdal Nordic