Havregalette med græskar og rødbede

En galette bages uden tærteform og må gerne se lidt rustik ud. Denne version er med lækkert fyld af græskar, rødbede og feta.

Ingredienser

Sådan gør du

Tænd ovnen på 200°. Halvér græskarret, og fjern kerner og skal. Skær græskarkødet i tern. Skræl rødbeder, og skær dem i tern.
Fordel græskar og rødbeder på en bageplade med bagepapir, og vend dem med olie og salt. Bag dem i ovnen i 20 minutter.
Pil rødløg, og skær dem i smalle både. Steg dem let i olie på en pande. Hak valnødder groft, og lad dem stege med i 2 minutter. Hæld balsamico ved, og steg videre, til væsken fordamper, og løgene er let karamelliserede. Stil panden til side.
Blend havregryn til fint mel i en foodprocessor. Del halvdelen af æggene i blomme og hvide. Hæld æggehviden i havregrynsmelet i foodprocessoren sammen med det hele æg, salt, bagepulver og olie.
Blend igen, til dejen er smuldret. Tilsæt lidt vand ad gangen, til dejen hænger sammen og er smidig.
Rul dejen ud med en kagerulle mellem 2 ark bagepapir, og fjern det øverste stykke. Flyt tærtedejen med bagepapir over på en bageplade.
Rør æg, feta og timianblade sammen i en skål. Smør det på tærtebunden, men lad den yderste kant hele vejen rundt være fri.
Fordel græskar- og rødbedetern, rødløg og valnødder på tærtebunden. Fold kanten af tærtebunden ind over fyldet ved hjælp af bagepapiret.
Pensl kanten med æggeblommen, og drys med havregryn. Bag galetten i ovnen i 30 minutter, til tærtebunden er gylden og sprød.

Tip!

Hvis du anvender glutenfri havregryn, kan du også servere galetten med græskar og rødbede for dem, der undgår gluten.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød

Udgivet: 2. januar 2019

Opskrift:

Fotograf: Winnie Methmann