Hash browns med pocheret laks og porrer

Hash browns er amerikanske kartoffelkager, som er stegt på panden. I stedet for at lave mange små hash browns kan du lave en stor kartoffelkage og skære den ud i lagkagestykker ved servering.

Ingredienser

Sådan gør du

Bring en stor gryde med vand i kog. Læg laksefileter, skiver af limefrugt og lidt groft salt ned i vandet, når det koger.
Læg låg på, sluk for varmen, og lad laksen stå og trække i gryden i mindst 15 minutter uden at tage låget af.
Tænd ovnen på 210°. Skær et dybt kryds i kartoflerne, og pak hver kartoffel ind i alufolie. Læg kartoflerne i en bradepande, og bag dem i ovnen i ca. 1 time.
Skrab indmaden ud af de bagte kartofler, og kassér skrællen. Mos kartoflerne med en gaffel.
Pil løget, og hak det meget fint. Hak purløg og persille fint, og tag lidt fra til pynt. Rør de mosede kartofler godt sammen med løg, purløg, persille, æg og hvedemel, og krydr med salt og peber.
Form kartoffelmosen til flade boller – beregn ca. 2 spsk mos til hver.
Opvarm en pande med olie, og steg kartoffelkagerne gyldne og sprøde på begge sider. Lad dem dryppe af på fedtsugende papir.
Rens porrerne grundigt, og skær dem i tynde strimler. Skyl majsene, og lad dem dryppe af. Steg porrer og majs i lidt olie på en pande ved middel varme i ca. 7 minutter.
Anret laksen på en tallerken sammen med hash browns og sauterede porrer. Drys laksen med lidt groft salt, og pynt med purløg og persille. Server straks.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød

Udgivet: 1. juni 2018

Opskrift:

Fotograf: Betina Hastoft