Gulerodsmuffins med cashewfrosting

Er du vild med en god klassisk gulerodskage, vil du også elske disse lækre gulerodsmuffins! Den bløde, cremede cashewfrosting giver prikken over i'et.

Bemærk: Iblødsætning: 3 timer.

Ingredienser

Udstyr

en muffinform af metal eller silikone med 12 huller

Sådan gør du

Tænd ovnen på 175°.
Skræl gulerødderne, og riv dem. Hak valnødderne. Sigt hvedemel, kokosmel, bagepulver, natron, salt og kanel i en stor skål. Smelt kokosolien over svag varme, og hæld det i skålen under omrøring.
Tilsæt honning, æg og mandelmælk, og pisk det godt igennem, så der ikke er klumper i dejen. Vend til sidst revne gulerødder og hakkede valnødder i dejen.
Stil papirforme i en muffinform, og fordel dejen ligeligt i dem – fyld kun ¾ op. Bag muffinsene i ovnen i 25-30 minutter, indtil de får top og bliver let gyldne på overfladen. Tag muffinsene ud af ovnen, og lad dem køle helt af.
Læg cashewnødderne i blød i en skål med vand, og lad dem stå i 3 timer. Hæld vandet fra de udblødte cashewnødder, og hæld nødderne i en blender.
Tilsæt alle øvrige ingredienser bortset fra mandelmælk, og blend, indtil konsistensen er jævn og fin. Tilsæt til sidst mandelmælk 1 spsk. ad gangen, og blend mellem hver tilsætning, indtil konsistensen er passende.
Pynt dine muffins med frosting umiddelbart inden servering.
Hak chokoladen, og drys den på muffinsene.

Tip!

Pynt evt. halvdelen af muffinsene med lidt fintrevet gulerod.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød

Udgivet: 12. september 2018

Opskrift:

Fotograf: Stine Christiansen, Skovdal Nordic