Gammeldags fastelavnsboller med chokolade og marcipanremonce

En klassisk fastelavnsbolle bagt af smørmættet gærdej og fyldt med den lækreste marcipanremonce.

Bemærk: Hævetid: I alt 9 timer.

Ingredienser

Sådan gør du

1 Opløs gæren i mælken. Tilsæt sukker, vaniljekorn, kardemomme, salt og æg, og rør godt. Tilsæt blødt smør og herefter de 2 slags mel lidt ad gangen, til dejen er glat og smidig. Rør evt. dejen sammen på en røremaskine eller med en elpisker med æltekroge. Læg dejen i en skål, dæk skålen med husholdningsfilm, og sæt på køl i 8 timer.
2 Tag dejen ud af køleskabet, og lad den hæve på køkkenbordet i 1 time.
3 Rul dejen ud med en kagerulle til ca. ½ cm’s tykkelse på et meldrysset bord. Skær dejen ud i firkanter, der måler 10 x 10 cm.
4 Riv marcipan groft på et rivejern. Rør det sammen med smør, sukker og vaniljepulver i en skål. Hak chokoladen groft.
5 Læg 1 stor tsk. marcipanremonce på midten af hver dejfirkant, og drys lidt af den grofthakkede chokolade oven på remoncen. Fold de 4 hjørner på hver dejfirkant ind over fyldet, så de overlapper hinanden, og tryk forsigtigt sammenføjningerne sammen, så fyldet ikke kan løbe ud under bagningen.
6 Fastelavnsbollerne er nu firkantede, og det er meningen. Hvis du hellere vil have runde fastelavnsboller, kan du forsigtigt forme dem til runde boller uden at klemme dem for meget.
7 Læg fastelavnsbollerne med samlingen nedad på en bageplade med bagepapir, og lad dem hæve tildækket på pladen i 30 minutter.
8 Tænd ovnen på 200°, og pensl bollerne med sammenpisket æg. Bag dem i ovnen i 12-15 minutter, til de er let gyldne og føles lette, når du løfter dem op. Afkøl på en rist.
9 Hak chokoladen, og smelt den i en skål over vandbad. Rør smørret i den smeltede chokolade, til smørret er smeltet. Afkøl blandingen en smule, og smør den så på de afkølede fastelavnsboller. Drys straks med hasselnøddeflager.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød

Udgivet: 1. juni 2018

Opskrift:

Fotograf: Betina Hastoft