Friske forårsruller med kylling, mango og peanutdip

Friske forårsruller er sundere end de dybstegte, fyldet er sprødt og lækkert, og så er det hyggeligt og sjovt at rulle dem selv.

Ingredienser

Sådan gør du

1 Rør peanutbutter, kokosmælk og sojasauce sammen. Skræl og riv ingefær, og rør det i peanutdippen sammen med limesaft og sambal oelek. Sæt på køl.
2 Krydr kyllingefileterne med salt og peber, og steg dem i olie på en pande i 5-7 minutter på hver side. Afkøl let, og skær dem i strimler.
3 Skær mangokødet i strimler. Rens peberfrugt og forårsløg, og skær begge dele i tynde strimler.
4 Kog glasnudler efter pakkens anvisning, og afdryp.
5 Hæld koldt vand i et tærtefad eller lignende. Læg 1 ark rispapir ned i vandet, og tag det op efter 20-30 sekunder, når det er blevet blødt. Læg det på et rent skærebræt.
6 Læg basilikumblade, kylling, mango, peberfrugt, forårsløg og glasnudler på midten af rispapiret, og dryp med 1 tsk. sød chilisauce. Fold enderne af rispapiret ind over fyldet, og rul rispapiret stramt sammen om fyldet. Gentag med resten af rispapirstykkerne.
7 Hæld de frosne edamamebønner i en gryde med kogende vand. Kog dem i ca. 1 minut, hæld vandet fra, og skyl dem kort i koldt vand. Drys med salt.
8 Skær rullerne over på midten, og anret dem på et fad. Drys med hakkede peanuts, og servér med edamamebønner, peanutdip og limefrugt skåret i både.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød

Udgivet: 1. juni 2018

Opskrift:

Fotograf: Line Falck