Flødeboller med Amarena-kirsebær og brændte mandler

De mørke og intense Amarena-kirsebær er ikke kun delikate oven på risalamande, de gør sig også godt i disse små flødeboller som et overraskende element i midten, når man tager den første bid.

Bemærk: Hviletid: 1 time.

Ingredienser

Sådan gør du

1Tænd ovnen på 180°, og beklæd en bageplade med bagepapir.
2Rul marcipanen ud med en kagerulle i ca. ½ cm´s tykkelse på et bord drysset med lidt flormelis. Udstik små cirkler af marcipanen med en rund kageudstikker eller et lille snapseglas med en diameter på 3½ cm.
3Læg marcipancirklerne på bagepladen, og bag dem i ovnen i 6-8 minutter, til de er ganske let gyldne.
4Hæld Amarena kirsebærrene i en sigte, og lad kirsebærlagen dryppe ned i en skål. Dup kirsebærrene tørre med fedtsugende papir.
5Placér ét Amarena kirsebær på midten af hver af de afkølede marcipanbunde. Gem den frasiede kirsebærlage til skummet.
6Bland 40 g af den frasiede kirsebærlage, sukker og glukosesirup i en gryde, og bring det i kog. Lad det koge, til det er 117° varmt – brug et sukkertermometer eller et digitalt stegetermometer.
7Pisk æggehviderne stive med en elpisker eller i en røremaskine. Tilsæt den varme sukkerlage i en tynd stråle, mens der piskes kraftigt. Pisk i ca. 5 minutter, til skummet er blankt og fast.
8Fyld skummet i en sprøjtepose med en rund tylle, og sprøjt det ud i pæne toppe på marcipanbundene, så kirsebærrene bliver helt dækkede. Lad flødebollerne hvile ved stuetemperatur i 1 time.
9Smelt ⅔ af chokoladen i en skål over vandbad. Hak den resterende ⅓ chokolade fint, og rør den i den smeltede chokolade. Overtræk flødebollerne ved at stille dem på en gaffel over skålen med chokolade, og overøs dem med chokolade. Ryst gaflen forsigtigt nogle gange, så overskydende chokolade drypper af.
10Sæt dem på et skærebræt med bagepapir, og drys med finthakkede brændte mandler. Sæt flødebollerne på køl indtil servering.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød

Udgivet: 1. juni 2018

Opskrift:

Fotograf: Betina Hastoft