Flettet kanelbrød med glasur

Kanelbrød er jo nærmest en kage, og den smager dejligt blødt og klistret.

Bemærk: Hævetid: I alt 1 time.

Ingredienser

Udstyr

en aflang brødform (2 l)

Sådan gør du

Varm forsigtigt mælk og smør op i en gryde, til smørret er smeltet. Tag gryden fra varmen, og lad blandingen køle af, til den er lillefingervarm.
Smuldr gæren i en stor røreskål, hæld den lune mælkeblanding over, og rør godt med en ske, til gæren er opløst.
Slå æggene ud i skålen, og rør rundt. Tilsæt kardemomme, kanel, rørsukker, salt og ¾ af hvedemelet, og rør det hele godt sammen til en ensartet dej. Ælt dejen godt igennem med det sidste af hvedemelet. Lad den hæve i skålen et lunt sted med et rent viskestykke over i 30 minutter.
Rør smør, sukker og kanel sammen i en skål til en ensartet, blød masse.
Drys mel på bordet, og rul dejen ud med en kagerulle til en firkant på 25 cm x 25 cm. Smør kanelfyldet på dejen i et jævnt lag med en paletkniv, men undlad at komme fyld på 10 cm af dejstykket.
Rul dejfirkanten sammen som en roulade omkring kanelfyldet, men stop, når du kommer til den 10 cm brede kant, som du ikke har smurt fyld på. Skær denne dejkant i brede strimler, og flet dem ind over brødrullen. Læg brødet i en brødform foret med bagepapir.
Lad brødet efterhæve tildækket i 30 minutter et lunt sted. Tænd ovnen på 200°.
Bag brødet i ovnen i ca. 30 minutter. Lad det køle af på en bagerist.
Rør flormelis sammen med kogende vand til en tyk masse, og hæld glasuren over det afkølede brød.

Tip!

Servér kanelbrødet i tykke skiver, evt. med koldt smør på.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød

Udgivet: 18. januar 2019

Opskrift:

Fotograf: Betina Hastoft