Flæskesteg med skysauce

Smagfuld flæskesteg med sprød svær og skøn sauce er en juleklassiker, som også gør sig godt på andre af årets kolde dage.

Bemærk: Stegetid: Ca. 1 time og 20 minutter.

Ingredienser

Sådan gør du

Skær sværene igennem en ekstra gang med en skarp kniv uden at skære ned i selve kødet. Det er vigtigt for sprød svær, at sværen bliver ridset helt ud i siderne. Læg stegen med sværen nedad i en bradepande. Hæld koldt vand ved, så det dækker ⅓ af stegen. Steg den i ovnen ved 220º i 20 minutter.
Tag stegen ud, vend den om, og gnid sværen grundigt med salt – sørg for, at der kommer salt ned i alle rillerne.
Stik hele nelliker og laurbærblade ned mellem sværene. Sæt flæskestegen tilbage i ovnen, og steg den i yderligere ca. 1 time. Hæld vand over stegen efter 20 og 40 minutter.
Tag stegen ud af ovnen, og lad den hvile i 15 minutter. Hæld stegesaften fra bradepanden, og lad den stå, til fedtet samler sig på overfladen. Fjern fedtet, og gem stegeskyen til saucen.
Pil skalotteløgene, og skær dem i skiver. Varm olie op i en gryde, og steg skalotteløgene let sammen med enebær, nelliker, sukker og timian.
Hæld rødvin i gryden, og lad det koge ind til ⅓.
Tilsæt mørk fond, kog op, og lad igen saucen koge ind til ⅓.
Hæld saucen igennem en si. Tilsæt evt. stegesky fra flæskestegen sammen med ribsgelé og piskefløde, og varm saucen igennem. Smag til med salt og peber.

Tip!

Saucen kan forberedes i god tid fra trin 1-3 i opskriften. Så kan du si den lige før servering og varme den op med stegesky, gelé og fløde.

Hvis sværen ikke er sprød efter endt stegetid, kan du give den et par minutter under ovnens grill ved høj varme – men hold godt øje med den, så den ikke brænder på!

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød

Udgivet: 1. juni 2018

Opskrift:

Fotograf: Columbus Leth