Fiskefrikadeller med blomkålssalat

Fiskefrikadeller er dejlig hverdagsmad. Det er supernemt at lave farsen selv, og på den måde kan man variere fiskearten og de smagsgivere, man anvender. Servér med en skøn salat af blomkål

Ingredienser

Sådan gør du

Skær fisken i mindre stykker. Riv skallen af citronen. Læg fisken i en blender med salt, finthakket forårsløg, citronskal og peber. Blend ved høj hastighed, til fiskekødet er helt findelt og begynder at blive så sejt, at det kører rundt i blenderen som en kugle. Tilsæt æg, og blend igen, til fiskekødet igen bliver til en kugle.
Tilsæt mel, og blend lidt mere. Skru lidt ned for hastigheden på blenderen, og hæld mælk i, mens du blender. Stop, skrab al farsen ned fra kanterne på blenderen, og blend lidt igen. Pas på ikke at komme for meget mælk i farsen. Det er meget forskelligt fra fisketype og sæson, hvor meget mælk der er nødvendigt. Farsen skal være blød og fast.
Rør mere mel i, hvis den er blevet for blød, eller hvis den viser sig at være løs og gå fra hinanden, når den steges.
Form fine, ovale fiskefrikadeller af farsen. Brug en spiseske, og dyp den i en skål med lunkent vand mellem hver fiskefrikadelle. Vandet får skeen til at slippe skeen og giver en blank overflade. Brug 2 skeer, så står den ene og bliver lun, mens den anden er i brug.
Steg fiskefrikadellerne i smør og rapsolie, til de er godt brune på begge sider og gennemstegte indeni.
Kog kartoflerne. Skær citronen i skiver.
Skær blomkålen i små buketter. Hak purløg fint. Rør olien sammen med citronsaft. Bland blomkål, purløg og ærtespirer eller salatmiks grundigt med dressingen, og smag til med salt og peber.
Skræl guleroden. Skær guleroden og cornichoner i bittesmå tern. Hak kapers fint. Rør grøntsagerne sammen med skyr, mayonnaise, dijonsennep, karry, salt og peber. Smag evt. til med lidt citronsaft.
Servér fiskefrikadellerne med kogte kartofler, blomkålssalat, remolade og en skive citron.

Tip!

Selvom man ingen blender har, kan man sagtens lave skønne fiskefrikadeller. Hak fiskekødet meget fint på et skærebræt med en god, stor kokkekniv. Hak også forårsløgene fint. Rør først fiskefarsen sej med salt, rør den derefter sej med æg, og tilpas derefter konsistensen ved at røre mælk i.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød

Udgivet: 1. juni 2018

Opskrift:

Fotograf: Henrik Freek