Fiskefilet med estragonmayonnaise, fennikel og dild

Fiskefileter er en klassiker, de fleste elsker. Servér med hjemmelavet estragonmayonnaise og klassikeren når nye højder.

Ingredienser

Sådan gør du

Krydr rødspættefileterne med salt og peber. Hæld grahamsmel i en dyb tallerken, og vend rødspættefileterne i melet. Varm smør og olie op på en stor pande, og steg rødspætterne helt sprøde og gyldne i ca. 3 minutter på hver side.
Pisk æggeblommerne med salt i ca. 7 minutter i en skål. Tilsæt forsigtigt hvidvinseddike, mens du pisker i æggeblommerne.
Hak estragon fint. Pil hvidløg, og hak det fint. Vend estragon, hvidløg og dijonsennep i den piskede æggemasse. Tilsæt solsikke- eller vindruekerneolie i en tynd stråle, mens du pisker, så mayonnaisen tykner.
Rens fenniklen, og skær den i meget tynde skiver, gerne på et mandolinjern. Rør æblecidereddike sammen med rapsolie, og krydr med salt og peber. Vend de tynde skiver fennikel i dressingen.
Anret de stegte fiskefileter på rugbrødsskiver smurt med smør, og top med lidt fennikelsalat. Servér med ekstra rugbrød og estragonmayonnaise anrettet i en lille skål. Pynt med kørvel eller dild.

Tip!

Lav gerne en ekstra portion mayonnaise. Den kan holde sig i køleskabet op til 1 uge.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød

Udgivet: 1. juni 2018

Opskrift:

Fotograf: Betina Hastoft