Figentærte med mascarponecreme

Friske figner smager skønt, og i kombination med mascarpone og karamel får du en helt uimodståelig tærte.

Bemærk: Har du ingen gasbrænder, kan du undlade at karamellisere fignerne og blot lægge dem på tærten, når du har skåret dem.

Ingredienser

Udstyr

en aflang tærteform (ca. 10 x 25 cm)
en lille gasbrænder

Sådan gør du

Smuldr mel, smør og flormelis med fingrene til en grynet blanding. Saml dejen med æggeblommen uden at ælte for meget (tilsæt evt. 1 spsk. vand, hvis dejen ikke vil hænge sammen).
Pak dejen ind i husholdningsfilm, og sæt den på køl i 1 time.
Tænd ovnen på 180°. Rul dejen tyndt ud med en kagerulle på et meldrysset bord, og læg den i den smurte form.
Prik bunden med en gaffel, og bag den i ovnen i ca. 12 minutter. Afkøl.
Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud. Riv skallen af citronen fint.
Brug en elpisker og pisk vaniljekorn, sukker og æggeblomme sammen, til sukkeret er opløst. Pisk mascarpone i.
Pisk fløden til skum, og vend flødeskummet i cremen. Smag til med fintrevet citronskal. Fordel cremen på den kolde tærtebund.
Skyl fignerne, og skær dem i kvarte. Dyp skærefladen i rørsukker, og brænd den med en lille gasbrænder, til sukkeret karamelliserer.
Fordel fignerne på tærten, og top med citronverbena.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød

Udgivet: 1. juni 2018

Opskrift:

Fotograf: Columbus Leth