Fasanbryst med parmaskinke og speltotto

Speltotto er risotto lavet på perlespelt. Det giver en god struktur og mætter godt. Perfekt tilbehør til et lækkert stykke fasanbryst med parmaskinke.

Bemærk: Trækketid: Mindst 1 time og gerne natten over.

Ingredienser

Sådan gør du

Pil hvidløget. Knus hvidløg, peberkorn, enebær og fennikelfrø i en morter. Riv og pres citronen.
Bland citronskal og -saft med de knuste krydderier, og tilsæt gin, honning og olie. Bland det godt.
Læg fasanbrysterne i en stor frysepose, og hæld marinaden ved. Slå knude på posen, og læg den i en skål. Stil på køl i mindst 1 time og gerne natten over.
Tænd ovnen på 200°. Tag fasanbrysterne ud af posen, og læg dem i en bradepande. Vikl parmaskinke omkring dem.
Dryp med olie, og krydr med salt og peber. Steg dem i ovnen i 20-25 minutter, til de er sprøde og gyldne.
Pil løget, og skær det i fine tern. Skrub eller skræl gulerødder og persillerødder, og skær dem i små tern. Smelt smør og olie i en gryde. Steg løg sammen med perlespelt.
Hæld vin på, og kog det ind under omrøring. Hæld lidt bouillon på under omrøring, til det er kogt ind. Gentag, til al bouillon er brugt.
Tilsæt gulerødder og persillerødder efter 10 minutter. Speltottoen skal koge ca. 20 minutter i alt.
Drys med hakket basilikum lige inden servering. Anret speltottoen på tallerkener, og læg fasanbryst på. Servér evt. med brød.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød

Udgivet: 31. august 2018

Opskrift:

Fotograf: Line Falck