Éclairs med chokolade og vaniljecreme

Vanedannende lækre chokoladeéclairs fyldt med den mest vidunderlige, bløde vaniljecreme af den slags, man kan spise rent med en ske.

Ingredienser

Sådan gør du

1Bring mælk, vand, smør, sukker og salt i kog i en gryde, og tag gryden af blusset.
2Sigt hvedemelet i, og rør rundt, til dejen er ensartet, blød og slipper gryde og ske. Sæt gryden tilbage på blusset og ‘rist’ dejen i et par minutter. Kom dejen i en skål, og lad den køle lidt af.
3Pisk æggene let sammen, og kom dem i dejen lidt ad gangen, mens du rører energisk i skålen. Rør dejen ensartet og elastisk.
4Kom dejen i en sprøjtepose med mangetakket stjernetylle, og sprøjt aflange stænger (ca. 12 cm lange) ud på en bageplade med bagepapir. Sigt flormelis ud over kagerne, og bag dem i ovnen ved 175° i 30-40 minutter, til de er fint gyldne. Lad kagerne køle af.
5Pisk æggeblommer og halvdelen af sukkeret sammen til en let æggesnaps i en skål. Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud. Gem bælgen. Pisk hvedemel og majsstivelse i. Bring mælk, resten af sukkeret, vaniljekorn og den tomme vaniljestang til kogepunktet i en gryde, og tag gryden af varmen.
6Fjern vaniljestangen, og pisk den varme mælk i æggesnapsen lidt ad gangen. Hæld massen tilbage i gryden, og lad den koge under konstant piskning (med et piskeris) ved relativt høj varme, til cremen tykner. Hæld cremen i en skål, og stil den i køleskabet, til den er kølet helt ned.
7Pisk vaniljecremen godt igennem, til den er blød og glat, og kom den i en sprøjtepose med en lille, rund tylle. Prik 2-3 små huller i bunden af hver kage, og fyld kagerne op med creme.
8Smelt chokoladen i en skål over vandbad, og tag skålen af varmen.
9Bring fløde og glukosesirup til kogepunktet i en lille gryde, og hæld det over chokoladen, mens du rører i midten af skålen med en dejskraber. Fortsæt med at røre, til ganachen samler sig og får en smuk, blank overflade. Dyp toppen af hver éclair i ganachen.

Tip!

Vaniljecremen kan med fordel laves dagen før og blot piskes op, når kagerne er nybagte og klar til selskab. Éclairs smager allerbedst nybagte, gerne lige efter de er blevet fyldt med creme. De kan dog også godt bages i forvejen, fryses ned og blot lunes et par minutter i ovnen, inden de fyldes, dyppes og spises.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød

Udgivet:1. juni 2018

Opskrift:

Fotograf:Maja Ambeck Vase