Croque monsieur og salat med grillet gedeost

Prøv en skinketoast i fransk luksusversion, og sæt den sammen med salatklassikeren salade au chèvre chaud.

Ingredienser

Sådan gør du

Rør cremefraiche sammen med revet ost, sennep, salt og peber i en skål. Fordel blandingen på brødskiverne.
Læg en tyk skive skinke på halvdelen af brødskiverne. Læg den anden halvdel brødskiver ovenpå, så osteblandingen vender opad.
Smelt halvdelen af smørret på en pande, og steg 2 croque monsieurs ad gangen i et par minutter, til brødets bund er sprød og gylden. Brødene skal ikke vendes på panden.
Tænd ovnen på 180°. Sæt dine croque monsieurs i hvert sit lille ovnfaste fad eller i 1 stort ovnfad. Bag dem i ovnen i 10-15 minutter, til osten er gylden.
Tænd ovnen på 200°. Rist fluteskiverne i ovnen, til de er let gyldne. Pil og halvér hvidløgsfeddet. Tag fluteskiverne ud, og gnid dem med hvidløg på den ene side.
Læg 1 skive gedeost på hver fluteskive, dryp med honning, og sæt dem tilbage i ovnen, til osten får farve – det tager ca. 10 minutter. Alternativt kan du grille osten med en lille gasbrænder.
Rør presset hvidløg sammen med olie, eddike og sennep i en skål.
Nip enderne af bønnerne, og kog bønnerne i letsaltet vand i 3 minutter. Skyl dem kort i koldt vand, og afdryp. Skyl og tør salaten, og bland den med vinaigretten. Rist valnødder let på en tør pande. Pil rødløget, og skær det i tynde skiver.
Fordel salaten på tallerkener, og læg bønner, løgringe og ristede valnødder oven på salaten. Sæt 2 skiver grillet ostebrød på hver salatanretning, og servér straks.

Tip!

Du kan også servere retterne hver for sig. En croque monsieur udgør en skøn søndagsmorgenmad, og salaten med grillet gedeost gør sig godt på frokostbordet.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød

Udgivet: 1. juni 2018

Opskrift:

Fotograf: Betina Hastoft