Citrontærte med flødeskum

Denne citrontærte har en sprød bund og en frisk, blød og luftig citroncreme.

Bemærk: Frysetid, dej: 1 time.

Ingredienser

Udstyr

en tærteform med løs bund, ca. 24 cm i diameter

Sådan gør du

Rør smør, flormelis og salt godt sammen til en blød smørcreme. Tilsæt æg, mandelmel og hvedemel, og ælt forsigtigt dejen sammen. Dejen skal være jævn og sammenhængende, men må endelig ikke æltes for meget.
Pak dejen ind i husholdningsfilm, og læg den på køl i 30 minutter.
Rul dejen ud med en kagerulle på et meldrysset bord til en cirkel på 30 cm i diameter. Løft forsigtigt dejen over i tærteformen, og tryk den fast til sider og bund. Klem overskydende dej af, så dejen flugter med formens øverste kant. Prik dejen med en gaffel, og stil den i fryseren i 1 time.
Tænd ovnen på 180º, og sæt den frosne tærtebund direkte ind i den varme ovn. Bag den i 15 minutter, til den er let gylden. Lad tærtebunden køle helt af. Tænd ovnen på 110º.
Pres saften, og riv skallen af citronerne. Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud. Hæld alle ingredienserne til citroncremen i en blender eller foodprocessor, og blend dem hurtigt sammen til en jævn creme.
Fordel citroncremen på den forbagte tærtebund, og bag tærten i ovnen i 35 minutter, til citroncremen har sat sig. Lad citrontærten køle lidt af, og sæt den derefter i køleskabet i 2 timer.
Pisk fløden til skum, og fyld den i en sprøjtepose med stjernetylle. Sprøjt små fine toppe af flødeskum oven på den kolde tærte. Drys med let hånd frysetørrede bær ud over tærten, og servér straks.

Tip!

Tærtedejen til citrontærten er en klassisk mørdej med den lille forskel, at smørret er blødt og røres sammen med flormelis og salt til en blød smørcreme i stedet for at blive smuldret i en melblanding, som man normalt gør. Men bunden bliver perfekt sprød!

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød

Udgivet: 1. juni 2018

Opskrift:

Fotograf: Betina Hastoft