Chokoladekage med hele pocherede pærer

Pære og chokolade passer smagsmæssigt helt perfekt sammen, og pærens flotte form ses tydeligt, når kagen skæres i skiver.

Ingredienser

Udstyr

en aflang bageform, ca. 1,5 liter

Sådan gør du

1Skær bunden af pærerne, så de kan stå lige. Skræl dem, og behold stilken på. Bring vand, sukker og citronsaft i kog i en gryde, skru ned for varmen, og sæt pærerne ned i lagen. Læg låg på, og lad pærerne småkoge i 25 minutter, til de er møre. Lad pærerne dryppe af i en sigte.
2Tænd ovnen på 190°. Beklæd formen med bagepapir. Hak chokoladen groft. Smelt smørret i en gryde, og tilsæt chokoladen. Tag gryden af varmen, og rør i blandingen med en dejskraber, til chokolade og smør er smeltet sammen.
3Del æggene i blommer og hvider. Pisk æggeblommer, det meste sukker (tag et par spiseskefulde fra),kanel og salt luftigt med en elpisker. Pisk det smeltede chokoladesmør i, og vend derefter melet i.
4Pisk æggehviderne skummende i en anden skål. Tilsæt de par spiseskefulde sukker, du har gemt lidt ad gangen, og pisk videre, til æggehviderne er stive. Vend forsigtigt æggehvidemassen i dejen med en dejskraber ad flere omgange, til dejen er jævn.
5Fordel ca. ⅓ af dejen i bunden af formen. Sæt de afkølede pocherede pærer ned i dejen, så de står stabilt på en række med lidt mellemrum imellem. Fordel resten af dejen ned mellem pærerne, så de til sidst er så dækkede, at kun stilkene stikker op.
6Bag kagen i ovnen i 1 time, til den er gennembagt. Dæk evt. kagen til med alufolie den sidste del af bagetiden, hvis kagen bliver for mørk.
7Afkøl kagen i formen i 10 minutter. Vend den forsigtigt ud, og lad den køle helt af på en rist.
8Hak chokoladen, og smelt den i en skål over vandbad eller i mikrobølgeovnen. Dekorér kagen med den smeltede chokolade, og lad chokoladen størkne. Servér kagen i tykke skiver.

Tip!

De pocherede pærer kan laves 1-2 dage i forvejen og blot opbevares i lagen på køl. Så er du klar til at bage den flotte kage, lige når du har tid og lyst.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød

Udgivet: 1. juni 2018

Opskrift:

Fotograf: Betina Hastoft