Burger med gedeost og ærtepesto

Prøv en anderledes og lækker burger som denne med oksekød, gedeost, ærtepesto og råsyltede agurker. Den smager helt fantastisk og er slet ikke svær at lave.

Ingredienser

Sådan gør du

Skyl agurken. Skær den i skiver på ½ cm’s tykkelse. Læg agurkeskiverne i en skål, drys med sukker, og hæld eddike og vand over.
Krydr med salt, rosa peber og friskkværnet peber. Lad agurkeskiverne trække på køkkenbordet i 1 time.
Blend ærter, dild og mandler med olivenolie til en grov pesto i en minihakker. Tilsæt evt. mere olie, hvis pestoen er for tør.
Form kødet til hakkebøffer. Krydr med salt og peber. Steg bøfferne i lidt olie på en (grill)pande i 3-4 minutter på hver side.
Skær gedeost i skiver, og læg en skive på hver bøf. Dæk bøfferne med alufolie.
Rist burgerbollerne. Skyl og skær tomater i skiver. Skyl salat og ærteskud. Smør alle underbollerne med ærtepesto, og læg salatblade og skud ovenpå.
Læg en bøf med gedeost på, og top med råsyltet agurk og tomatskiver. Smør også alle overboller med ærtepesto, og læg burgerbollerne sammen.

Tip!

Lav gerne de råsyltede agurker i god tid. De kan holde sig på køl i en lille uge. Ærtepestoen kan holde sig 3-4 dage i køleskabet.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød

Udgivet: 24. juli 2018

Opskrift:

Fotograf: Line Falck