Brombærmedaljer med syltetøj og vaniljecreme

Brombærmedaljer med syltetøj, vaniljecreme og flødeskum er en medalje alle fortjener!

Bemærk: Hviletid, mørdej: 1 time. Afkøling, vaniljecreme: Mindst 2 timer.

Ingredienser

Udstyr

en kruset udstikker, 8 cm i diameter
to sprøjteposer med en stor stjernetylle og en lille rund tylle

Sådan gør du

Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud. Rør mælk, æggeblommer, majsstivelse, sukker og vaniljekorn sammen i en gryde, og bring det langsomt i kog under omrøring. Kog cremen i 2-3 minutter under konstant omrøring, til den tykner. Hæld cremen over i en ren skål, og dæk skålen med husholdningsfilm, så den rammer cremens overflade. Sæt cremen i køleskabet i mindst 2 timer, til den er helt kold.
Rør smør, flormelis og salt sammen. Rør ægget i. Rør mandel- og hvedemel i, og saml dejen med hænderne uden at ælte for meget. Pak dejen ind i husholdningsfilm, og læg den på køl i 1 time.
Tænd ovnen på 180°. Rul den kolde mørdej ud med en kagerulle i 5 mm’s tykkelse mellem 2 ark bagepapir. Udstik cirkler af dejen med udstikkeren, og fordel dem på en bageplade med bagepapir. Bag cirklerne i ovnen i 10-12 minutter, til de er let gyldne i kanterne. Afkøl dem helt på en rist, og opbevar dem i en lufttæt beholder, til de skal anvendes.
Pres saften af limefrugten. Bring brombær, syltesukker og limesaft i kog i en gryde. Lad blandingen småkoge i 5-10 minutter, og rør rundt undervejs, så brombærrene brister. Hæld syltetøjet på et rent, skoldet glas, og lad det køle helt af.
Rør flormelis, vand og konditorfarve sammen. Smør glasuren på halvdelen af mørdejsbundene.
Pisk fløden til sprøjtefast skum med en elpisker, og fyld det i en sprøjtepose med en stor stjernetylle. Pisk den kolde vaniljecreme luftig med et piskeris, og hæld den over i en sprøjtepose med en lille, rund tylle.
Sprøjt en høj krans af flødeskum rundt langs kanten på den anden halvdel af bundene. Gem resten af flødeskummet til pynt. Læg 1 tsk. brombærsyltetøj i midten af hver flødeskumskrans. Sprøjt vaniljecreme ned i flødeskumskransen oven på syltetøjet, så hullet fyldes helt op. Læg bundene med glasur oven på de cremefyldte bunde som et låg, og pynt med en lille flødeskumstop, brombær og finthakkede pistacienødder.

Tip!

Vaniljecreme, mørdejsbunde og syltetøj kan laves klar dagen i forvejen, så medaljerne blot skal samles og pyntes inden servering.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød

Udgivet: 1. juni 2018

Opskrift:

Fotograf: Columbus Leth