Braiserede spoleben med nye kartofler og ærter

Møre braiserede spoleben er en sikker vinder, når du vil imponere. Kødet bliver så mørt, at det nærmest falder af benet, bare man kigger på det.

Ingredienser

Sådan gør du

Pil og skær rødløg i tynde både. Varm dem op i en gryde sammen med eddike, honning, peberkorn og laurbærblade, indtil honningen smelter, og eddiken netop når kogepunktet. Rør rundt undervejs.
Tag straks gryden af varmen, og hæld indholdet i et skoldet syltetøjsglas. Opbevar de syltede rødløg på køl i op til flere uger.
Puds spolebenene for de værste sener, og bind dem evt. sammen med et stykke kødsnor, så kødet bliver på benene. Krydr spolebenene godt med salt og peber.
Skær gulerødder og løg i grove skiver, og pil hvidløg. Brun spolebenene i smør i en stor, tykbundet gryde. Tag dem op, og tilsæt grøntsager, rosmarin og laurbærblade. Steg, til løgene tager lidt farve.
Krydr med salt og peber, og kom spolebenene tilbage i gryden. Tilsæt hvidvin og balsamicoeddike, og hæld dernæst bouillon i gryden, så både spoleben og grøntsager er akkurat dækkede. Lad retten simre i 2-3 timer under låg, til kødet er helt mørt.
Tag spolebenene op af gryden, og si resten af grydens indhold igennem en sigte, så du samler væden i en anden, mindre gryde. Kassér grøntsagerne. Lad væden koge ind til en tyk fond i ca. 20 minutter, mens du forbereder tilbehøret.
Kog kartoflerne møre i letsaltet vand. Bland de kogte kartofler med friske ærter.
Pisk smør i fonden, så du får en karamelagtig glaze. Vend spolebenene i glazen, så de bliver flot skinnende. Anret hvert spoleben med nye kartofler, ærter, ærtespirer og syltede rødløg. Dryp med lidt glaze, og servér.

Tip!

Tjek, om du kan få spoleben hos din slagter, eller om de skal bestilles på forhånd.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød

Udgivet: 1. juni 2018

Opskrift:

Fotograf: Nina Malling, Skovdal Nordic