Bagte auberginer a la lasagne

Mildt krydret kødsauce mellem tynde aubergineskiver. Det minder om lasagne, men auberginen gør retten til et grønnere alternativ end den klassiske version.

Ingredienser

Sådan gør du

Skær auberginerne i 1½ cm tykke skiver på langs (så de ligner skosåler),og læg dem på bageplader med papir. Pensl med olie, og drys med salt og peber.
Sæt dem under medium grill eller ved 210 grader i ovnen i ca. 15 minutter. Vend dem undervejs. De må ikke blive brune, bare bløde. Afkøl.
Pil og hak hvidløg. Svits kød og hvidløg i olie i en tykbundet gryde eller dyb pande. Rør, til det er helt smuldret, og væden er fordampet. Krydr med paprika, salt og peber.
Tilsæt tomater fra dåse og spinat, og lad det hele småkoge uden låg i 20 minutter. Smag saucen godt til.
Smør et ovnfast fad eller en lille bradepande. Læg halvdelen af auberginerne i bunden, og læg et tykt lag kødsauce ovenpå.
Dæk med skiver af mozzarella, og slut af med et lag aubergine. Bag retten i ovnen ved 210 grader i ca. 30 minutter.
Servér med en grøn salat med cherrytomater skåret i halve.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød

Udgivet: 1. juni 2018

Opskrift:

Fotograf: Henrik Freek