Asiatisk wokret med fisk og grøntsager i kokossauce

Fisk skal vi helst have mindst en gang om ugen, og når den tilberedes i denne lækre wokret, får alle lyst til at spise med.

Bemærk: Wokretten kan tilberedes med andre slags fisk eller med kyllingefilet skåret i tynde strimler.

Ingredienser

Sådan gør du

Kog risene efter anvisningen på pakken.
Skær laks og tun i tern på 2 x 3 cm, og læg dem i en skål sammen med rejerne.
Skyl og hak chili fint. Hak også koriander fint. Pres saften af limefrugter. Rør sesamolie, koriander, chili og limesaft sammen, og krydr marinaden med salt og peber.
Hæld marinaden over fisken, og stil skålen i køleskabet, mens du laver resten.
Rens og skær peberfrugter og porrer i tynde stave. Skræl gulerødderne, og skær også dem i tynde stave. Halvér sukkerærterne på langs, og skær babymajs i 1 cm tykke skiver. Vend grøntsagerne med lidt sesamolie.
Opvarm en wok eller dyb (sautere)pande med ganske lidt olie, og steg de marinerede fiskestykker hurtigt på hver side. Sving godt rundt med panden, så al marinaden bliver opvarmet.
Tilsæt alle grøntsagerne på en gang, og vend godt rundt. Tilsæt kokosmælk og karrypasta, og varm retten hurtigt igennem. Smag til med limesaft og salt.
Drys evt. retten med lidt hakket chili og frisk koriander, og servér straks med de kogte ris.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød

Udgivet: 1. juni 2018

Opskrift:

Fotograf: Wichmann+Bendtsen Photography