Amerikanske doughnuts med glasur og pynt

Doughnuts er ærkeamerikansk bagværk, som ikke skal bages i ovnen, men koges i en gryde med olie. De kan serveres, som de er, vendes i kanelsukker lige efter kogning eller pyntes på festlig vis med glasur, chokolade og krymmel.

Bemærk: Hævetid: 30 minutter.

Ingredienser

Udstyr

en udstikkerform, 7-8 cm i diameter
en udstikkerform, 3 cm i diameter

Sådan gør du

Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud. Riv skallen af citronen fint. Pisk æg, sukker, vaniljekorn og fintrevet citronskal sammen i en skål med en elpisker, til det er lyst og skummende.
Smelt smørret, og rør det sammen med mælken, til blandingen er lun. Rør smørblandingen i de piskede æg, og tilsæt derefter sigtet hvedemel sammen med tørgær og salt. Ælt dejen godt sammen, til den er blød og ensartet. Tilsæt evt. en smule mere hvedemel, hvis dejen er for klistret, men endelig ikke for meget – dejen må ikke blive hård og fast. Læg dejen i en skål, og lad den hæve tildækket ved stuetemperatur i 30 minutter.
Tag dejen ud på et meldrysset bord, og ælt den hurtigt igennem. Rul dejen ud med en kagerulle til en tykkelse på ca. 1 cm. Udstik cirkler af dejen med en udstikkerform, som er 7-8 cm i diameter.
Udstik et mindre hul i midten af hver cirkel med en mindre udstikkerform på ca. 3 cm i diameter – brug evt. et snapseglas, hvis du ikke har en lille udstikker. Den dej, som bliver tilovers rundt om cirklerne, rulles ud igen og udstikkes, så al dejen bliver brugt.
Opvarm olien i en stor gryde, til den er 180° varm. Sæt imens et fad frem, og læg rigeligt fedtsugende papir i bunden af fadet, som de færdige doughnuts kan dryppe af på. Kog 2 doughnuts ad gangen i den varme olie i ca. 1 minut på hver side, til de er flot gyldne. Tag de færdige doughnuts op af gryden med en hulske, og lad dem dryppe af på det fedtsugende papir i fadet, efterhånden som de bliver færdige.
Rør flormelis og æggehvide sammen, og dyp de letafkølede doughnuts i glasuren. Pynt dem efter ønske. Alternativt kan de lune doughnuts pensles med smeltet smør og vendes i kanelsukker, eller du kan blot drysse dem med sigtet flormelis.

Tip!

Doughnuts smager bedst, når de er helt frisklavede, men det går også an at opbevare dem i en beholder med tætsluttende låg i et par dage.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød

Udgivet: 1. juni 2018

Opskrift:

Fotograf: Betina Hastoft