Værd at vide om salt

Salt er livsnødvendigt, men kun i den rette mængde. Vi gennemgår, hvad der er værd at vide om salt og salttyper, og hvor meget du bør spise.

Værd at vide om salt
September 7, 2022 af redaktionenFoto: Aller Media

9/10 SPISER FOR MEGET SALT

Det danske folkefærd elsker salt, fordi det giver smag og kan redde (næsten) ethvert måltid. Men måske burde vi tænke en ekstra gang over vores eget saltindtag, for faktisk spiser hele 9/10 danskere for meget salt i forhold til sammenligningen, hvilket kan have alvorlige konsekvenser for vores sundhed. Det betyder dog ikke, at vi skal skære helt ned på saltet — vi skal blot dosere det.

FOR MEGET SALT ER USUNDT

Som de fleste af os formentligt har hørt diverse sundhedsorakler prædike om, er for meget salt dårligt for kroppen — ja, faktisk decideret sundhedsskadeligt. Det skyldes, at en for høj saltmængde kan forhøje blodtrykket og øge risikoen for hjertekarsygdomme — uanset alder — og også hovedpine kan i mange tilfælde forklares med en for stor saltdosering.

Har du taget på i vægt, kan det også skyldes for meget salt, eftersom din krop vil forsøge at holde på sin væske for at forsvare sig mod for meget salt. Og for meget væske vil med risiko forhøje blodtrykket og forværre hjertets muskulatur og blodkarrenes funktion, fordi hjertet da skal pumpe højere. Af den grund øges også risikoen for blodpropper og hjerneblødning.

OBS. Det er natriummet i salt, der er særligt usundt, og derfor bør du tjekke på dine fødevarer, når du handler ind, hvor meget natrium de underholder. Vær opmærksom på, at 1 g natrium svarer til 2,5 g salt.

MEN SALT ER OGSÅ LIVSVIGTIGT

Selvom salt er berygtet for at være sundhedsskadeligt, kan vi alligevel ikke helt undvære det. Salt er nemlig livsvigtigt for os, fordi det bl.a. er med til at vedligeholde kroppens væskebalance. Når vi sveder eller urinerer udskiller vi omtrent 5 g salt på daglig basis, og det er nødvendigt, at vi får samme mængde tilbage. Kroppens salt skal nemlig også bruges til at danne mavesyre og hydrering, alt imens saltet er afgørende for bl.a. hjerterytme, blodtryk, udskillelse af affaldsstoffer m.m.

SÅ MEGET SALT BØR DU SPISE

Den anbefalede daglige saltdosis er 5-6 g, hvilket svarer til ca. 1 (lille) teskefuld. Alligevel indtager de fleste mellem 8-10 g, svarende til mellem 1,5-2 teskefulde, hvilket ifølge mange eksperter er i overkanten. Dét bliver især tydeligt idet, at kroppens reelle saltbehov faktisk kun er 1,5 g, mens de 5-6 g er den maksimale dagsdosis.

  • Behov = 1,5 g
  • Anbefalet = 5-6 g
  • Faktisk = 8-10 g

FORSKELLIGE TYPER SALT

Fint salt/bordsalt

Denne type salt bruges ofte i madlavningen og kan købes overalt. Saltet kommer fra saltminer og udvindes i en proces, hvor saltet opløses i vand og derefter inddampes til krystaller. Typen er altid tilsat jod.

Flagesalt

Fladesalt er sprøde, salte krystaller udvundet ved inddampning af havvand. Smagen er mere delikat takket være 3-10 % andre mineraler og "urenheder".

Havsalt

Havsalt er, overraskende nok, udvundet af havvand, som inddampes over ild i åbne pander. Magnesium- og kalium-indholdet smager bittert og giver havsaltet en mere kompleks smag end raffineret salt. Et eksempel på havsalt er Læsø-salt.

Stensalt

Eksempler på stensalt er den pink himalayasalt og sort lavesalt, som får deres farve fra "urenheder". Det hedder stensalt, fordi saltet fremstilles ved traditionel minedrift.

Mineralsalt

Mineralsalt er helt almindeligt salt — bare blandet med andre salte, hvis natriumklorid er reduceret og/eller erstattet af f.eks. kaliumklorid og magnesiumklorid. Derfor er mineralsalt ikke nært så sundhedsskadeligt, og det bruges af samme årsag ofte i blodtrykssænkende kost.

HVILKEN TYPE SALT SKAL JEG VÆLGE?

Der er stor forskel på, hvilken slags salt du vælger, når det kommer til indhold af næringsstoffer. Man kan sige, at der findes "usundt" og "sundt" salt, og den usunde, industrielle/raffinerede salt finder du (desværre) ofte i behandlede blandingsprodukter, købemad og færdigretter. Vil du skære ned på dit saltindtag, kan du med fordel skære ned på fastfood og færdigretter, som er de helt store saltsyndere.

Den sundere, rene salt er uraffineret havsalt som f.eks. Maldon-flagesalt. Andre "sunde" salttyper er Læsø-havsalt, Himalaya-stensalt eller sydesalt fra Mariager. Disse salttyper er gode, fordi saltet er naturligt frembragt og/eller inddæmmet fra havet, hvilket giver et uforarbejdet og dermed mere mineralholdigt salt.

Se også: 5 steder i køkkenet, du kan bruge salt

Måske du også kan li'