SPIS BEDRE

SMØR

Smør er en af de reneste typer fedtstof, fordi det i sin enkle form blot består af fløde, som er kærnet til fast form. Smørret kan enten være lavet på syrnet fløde, eller også er det tilsat mælkesyrekulturer for at få en friskere smag.

Smør bliver blødt ved stuetemperatur, hvilket gør det velegnet til smørcremer, remonce og rørte deje, fx sandkager og muffins. Koldt smør er hårdt og dermed velegnet til småkage-, tærte- og wienerbrødsdeje, som skal skæres eller rulles ud.

Smør gør smagen i kager sødlig og nøddeagtig og bidrager til kagernes samlede smagsbillede. I Danmark er det meste smør saltet, og det giver ekstra smag til bagværket. I mange lande er smørret typisk usaltet, hvorfor salt er tilføjet ingredienslisten.

Se opskrift:

Chokoladekage med kaffesmørcreme

MARGARINE

Margarine er planteolie, som er hærdet på en måde, så oliens fedtsyrer får en fast konsistens i stedet for den oprindelige flydende. Ofte er der også tilsat aromaer og farvestof, og margarine var oprindeligt et erstatningsprodukt for smør, som var billigere, og som kunne bruges på samme måde.

Du kan frit vælge at bruge bagemargarine i opskrifter med smør – og omvendt. Meget bløde margariner egner sig dog ikke til mørdej, wienerdej, småkagedej i ruller eller andre fede deje, som skal kunne rulles eller skæres ud. Hvis man er vant til at bruge margarine frem for smør, synes man ofte, at det giver den helt rigtige smag til kager, bagværk og madlavning – en mildere og mere neutral smag end smør.

Mange købte kager og bagerkager er lavet med margarine. Margarine er det oplagte valg til udskiftning af smør i en opskrift, hvis man ønsker at lave 100 % plantebaserede kager, fordi margarinen reagerer næsten ligesom smør. Men tjek altid indholdsdeklarationen, da nogle typer margarine kan indeholde animalske produkter.

Se opskrift:

Bananbrød

OLIE

Olie er ikke det mest oplagte til kagebagning, men det kan lade sig gøre. I rørte deje, som fx sandkage, kan fast fedtstof udskiftes med olie, men metoden må ændres. I stedet for at røre blødt smør og sukker sammen må man piske æg med sukker og hælde olien i sammen med melet. Kager bagt med olie kan være tilbøjelige til at falde lidt sammen under bagning. I muffins rører man blot olien sammen med de andre våde ingredienser.

Tærter kan laves med olie, men bunden bliver sjældent helt så sprød, og dejen kan blive så blød, at den skal trykkes ud i formen i stedet for at rulles ud. Man kan bruge olie i småkagedej, fx brunkagedej, fordi der er mange andre ingredienser, som sikrer konsistensen.

Ved brug af olie i bagværk er det vigtigt at være opmærksom på smagen. Koldpressede olier har kraftige smage, som ikke er velegnede til kager, mens raffinerede, smagsneutrale olier slet ikke smager af noget.

Se opskrift:

Chokoladekage med fudgy chokoladeglasur og krymmel

OLIEMARGARINE

Oliemargarine er hærdet knap så meget som almindelig margarine, så konsistensen er stadig flydende. Smagen er mild og minder om margarine. Oliemargarine reagerer pga. den flydende konsistens ligesom olie i bagværk og kager.

SMØRBARE BLANDINGSPRODUKTER

Blandingsprodukter er fx Kærgården og Bakkedal, som er populære, fordi de er smørbare direkte fra køleskabet. Blandingsprodukterne består af smør blødgjort med planteolier. Smørbare blandingsprodukter kan godt bruges til at bage med, men vær opmærksom på, at der kan være deje, som de ikke er velegnede til, ligesom meget bløde margariner.

Vær også opmærksom på, at nogle blandingsprodukter har et meget højt vandindhold, og at de derfor vil reagere i dej på en helt anden måde end andre typer fedtstof.

Se opskrift:

Kanelsnegle

KOKOSOLIE

Kokosolie er ren og uraffineret olie fra kokosnødden. Det er en helt hvid og fast olie, som oftest sælges på glas til en relativt høj pris. Kokosoliens kulinariske værdi består i, at den er fast og tåler at blive varmet op til høje temperaturer og derfor kan bruges i opskrifter, som typisk laves med andre faste fedtstoffer.

Kokosolie er oplagt, hvis man ønsker at bage kager i veganske og plantebaserede udgaver, fx smuldrekager, muffins, remonce i gærkager, tærtebund og desuden til ubagte kager, fx kiksekage, konfekt, havregrynskugler og rawkager.

I nogle kager virker den meget tung, så skru ned for mængden af fedtstof, hvis du udskifter smør med kokosolie i kendte kageopskrifter. Ikke mindst fordi olien smager meget kraftigt af kokos – medmindre du da vælger en smagsneutral variant.

Ligesom med smør skal du være opmærksom på oliens temperatur i forhold til dejtype. I køleskabet vil den være så hård, at den skal skrabes ud af glasset, mens den ved stuetemperatur er relativt blød. Står den varmt, bliver den helt flydende.

Se opskrift:

Chokoladekage uden mel og sukker

PALMIN

Palmin er kokosolie, men smagen og konsistensen er anderledes end den kokosolie, du køber på glas. Kokosolien i palmin er raffineret, dvs. renset og ensartet, med en næsten neutral smag.

Palmin er velegnet til fedtkogning af fx klejner, donuts og berlinere, fordi det rene fedtstof tåler høj varme og ikke giver smag til fedtkogte kager. Det bruges også i kiksekager og i iskonfekt og giver den faste konsistens, som hurtigt smelter i munden.

Palmin er et billigt fedtstof, hvilket er praktisk, da man bruger det i store mængder til kogning.