Alle opskrifter herinde er forsynet med en oversigt over næringsindholdet. Bag på alle fødevarer finder du tabeller med samme. Men hvorfor er det egentlig relevant at vide, hvordan næringsstofferne i maden er fordelt?
Det er det, fordi din krop får energi fra den mad, du spiser. Og kulhydrater, fedt og protein er alle nødvendige for, at din krop overhovedet kan fungere. Men der er forskel på, hvor meget energi kulhydrater, fedt og protein hver især giver — og hvilken specifik funktion de har i kroppen — og derfor er det ikke ligegyldigt, om du indtager 10 g protein, 10 g kulhydrat eller 10 g fedt. Til gengæld er det vigtigt, at du indtager alle tre som en del af en varieret kost.
Proteiner
Proteiner er kroppens byggesten. De består af såkaldte aminosyrer og bruges til at opbygge blandt andet væv, celler og antistoffer. Og da kroppen ikke selv kan danne nogle af disse aminosyrer, er det ekstremt vigtigt, at de tilføres via maden, du spiser. Kød, linser, bønner, fisk, fjerkræ og mejeriprodukter er blandt de fødevarer, der typisk har et højt proteinindhold.
Kulhydrater
Kulhydrater er kroppens vigtigste kilde til energi. De giver din krop energi til det arbejde, der udføres i kroppens celler — blandt andet i dine muskler og i din hjerne. Kulhydraterne transporteres som blodsukker rundt i blodet, og det er herfra, de kan forsyne cellerne med energi. Langt de fleste kulhydrater findes i mad som brød, korn, grøntsager, frugt og andre vegetabilske fødevarer.
Fedt
Fedt i kosten er (også) livsnødvendigt. Ligesom protein og kulhydrater sørger det nemlig for vigtige funktioner i din krop, og samtidig udgør fedt kroppens største energilager. Du kan dog hurtigt komme til at indtage for meget fedt — fedt indeholder nemlig over dobbelt så mange kalorier per gram som både proteiner og kulhydrater, hvorfor du bør passe lidt på. Man skelner almindeligvis mellem de mættede og de umættede fedtsyrer. Mættede fedtsyrer findes især i mejeriprodukter og kød, mens de umættede findes i blandt andet planteolier og fede fisk.
Spis varieret
Hvordan bør du så sammensætte de tre? Fødevarestyrelsen anbefaler følgende fordeling af dit samlede energiindtag:
- 45-60 procent af energien bør komme fra kulhydrat
- 25-40 procent af energien bør komme fra fedt, men max 10 procent af den samlede energi bør komme fra mættet fedt
- 10-20 procent af energien bør komme fra protein
Det kan hurtigt virke som et enormt puslespil at skulle sammensætte sin kost, men det behøver altså slet ikke at være så svært at træffe sundere valg. Blandt andet har Danish Crown netop lanceret en række færdigretter, der alle er sundere alternativer til traditionelle færdigretter. Så kan der komme mad på bordet i en fart.
Kilde: Fødevarestyrelsen
Frisklavede færdigretter fra Danish Crown
Med færdigretterne fra Danish Crown kan du få et frisklavet, familievenligt måltid på under 15 minutter. Kødet er dansk, og så er det allerede krydret og skåret, så du blot skal mikse det med det grønne tilbehør. Serien kommer i to varianter: Færdigretter, hvor både kød og grønt er i pakken, og nemme kødbakker, hvor kødet er skåret og krydret, så du blot skal tilføje dit favorittilbehør.
Serien er nøglehulsmærket og et sundere alternativ til traditionelle færdigretter, da produkterne indeholder mange fibre og fuldkorn og har et mindre indhold af fedt, sukker og salt — helt uden at gå på kompromis med den gode smag. Se mere her.