Hvad er plantebaseret mælk?
Plantebaseret mælk er et grønt alternativ til den traditionelle komælk. Plantedrikkene er typisk lavet på korn og bælgfrugter og har den store fordel, at de naturligt er helt fri for mælkesukker, som flere kan have det skidt med. Tilstanden kaldes laktoseintolerance. Intolerance skyldes, at mange, som de bliver ældre, stopper med at producere nok laktase, som er et enzym, der skal nedbryde sukkeret i mælken.
Der er både fordele og ulemper, hvis du overvejer at skifte komælken ud med et plantebaseret alternativ. Her kan du læse nogle af dem og samtidig blive klogere på, hvad du kan bruge de grønne alternativer til i madlavningen.
Hvad er sojamælk?
Sojamælk er cremet og sødt og bliver ofte beskrevet som dét veganske alternativ til mælk, da det er sojamælken, der minder mest om komælk. Sojamælk er typisk fremstillet af vand og sojabønner. Der findes også varianter, der er tilsat calcium og/eller andre vitaminer.
Sojamælken indeholder mindre fedt end de fleste andre plantebaserede drikkevarer, men det indeholder derimod også flere kulhydrater.
Fordele ved sojamælk
Sojamælk bidrager med alle de aminosyrer, som du skal bruge for at opbygge og vedligeholde dine muskler, ligesom komælken gør. Samtidig kan den drikkes af veganere, og dem, der er allergiske over for fluten, laktose og mælkeproteiner.
Ulemper ved sojamælk
Sojamælk indeholder planteøstrogener. Af den grund fraråder Fødevarestyrelsen, at man giver børn under to år sojamælk.
Brug sojamælk til:
- Madlavning, da smagen er kraftig
- Bagværk, dessert og smoothie, da konsistensen er relativ fed
Hvad er rismælk?
Rismælken er typisk fremstillet af vand, ris, solsikkeolie og salt. Det er den variant, der smager mest af komælk. Da rismælken er meget vandet, kan den derfor føles for tynd at bruge som mælk i kaffen.
Fordele ved rismælk
Rismælk indeholder hverken mælkesukker eller mælkeprotein, så den kan drikkes af både laktoseintolerante og laktose- og glutenallergikere. Hvis man ikke tåler nødder, er rismælken også et godt alternativ.
Ulemper ved rismælk
Modsat komælken bidrager rismælk ikke med protein eller kalk, som er godt for kroppen. Rismælken indeholder små mængder af arsen, som er et giftstof. Mælken frarådes derfor i store mængder og til mindre børn.
Brug rismælk til:
- Morgenmaden, da rismælk ikke er så kraftig i smagen og minder meget om komælken
- Bagværk, smoothies og desserter, da smagen er sød
Hvad er mandelmælk?
Mandelmælk er lidt mindre cremet end soyamælken, men har til gengæld en svag mandelsmag. Det bliver lavet ved, at mandler og vand blendes sammen. Det er et godt alternativ til de, som ikke kan tåle soyamælk, men stadig ønsker en cremet drik.
Mandler indeholder mange forskellige mineraler og vitaminer samt det gode fedt. Dog er indholdet af mandler i drikken meget sparsom, hvorfor man ikke opnår den store sundhedsfordel.
Fordele ved mandelmælk
Drikke lavet på mandelmælk bidrager med sunde fedtsyrer. Drikken indeholder samtidig ikke mælkesukker, og så påvirker mandelmælk ikke dit blodsukker lige så meget som komælk.
Ulemper ved mandelmælk
Indholdet af protein i mandelmælk er ikke så højt.
Brug mandelmælk til:
- Den er velegnet til at bruge i grød, smoothies, is, bagværk og desserter, da den har en dejlig nøddeagtig smag
Hvad er kokosmælk?
Kokosmælk adskiller sig fra de andre plantebaserede drikkevarer, at fedtet i mælken hovedsageligt består af de udskældte mættede fedtsyrer. En del af fedtet påvirker dog ikke kolesteroltallet negativt, da meget af fedtet udgøres af nogle særlige mellemkædede fedtsyrer, som ikke rammer kolesteroltallet. Tværtimod tyder et celleforsøg på, at kokosmælkens fedtsyrer muligvis kan være gode for immunforsvaret.
Fordele ved kokosmælk
Den kan bruges af mælkeallergikere og dels af veganere. Selvom kalorieindholdet kan være højt, er det alligevel halvt så stort som piskefløde.
Ulemper ved kokosmælk
Kokosmælk indeholder meget fedt, hvorfor man skal passe på med kalorierne. Derudover indeholder drikken ikke nær så mange proteiner som komælk.
Brug kokosmælk til:
- Asiatiske retter, som wok og suppe eller andre retter med piskefløde, da kalorierne i piskefløde er dobbelt så højt som i kokosmælk
- Chaigrød
Hvad er havremælk?
Typisk består havredrikken af havre, olie og vand. Havremælk bidrager med lidt fibre, som er modsat komælken, og er samtidig naturlig fri for mælkesukker.
Fordele ved havremælk
Den kan bruges af veganere, laktoseintolerante og mælkeallergikere. Havredrik indeholder en større mængde B6-vitamin end komælken, som især er godt for immun- og nervesystemet.
Ulemper ved havremælk
Havremælk indeholder ikke mange proteiner og mætter derfor ikke så godt.
Brug havremælk til:
- Smoothies, da den har en sød smag
- Varme retter, grød og sauce, da drikken ikke skiller, når den bliver varmet op
Hvad er Quinoadrik?
Quinoadrik er helt fri for mælkeprotein og mælkesukker og kan derfor nydes af både mælkeallergikere og laktoseintolerante samt veganere.
Fordele ved quinoadrik
Quinoadrik kan nydes af mælkeallergikere og laktoseintolerante.
Ulemper quinoadrik
Quinoadrik er fremstillet af en blanding af ris og quiona, hvilket betyder, at indholdet af kulhydrater er temmelig højt.
Brug quinoadrik til:
- At hælde på morgenmadsprodukter
- Sovser — f.eks. bechamel