Pastatyper

Hvordan er det nu lige tagliatelle, pappardelle og farfalle ser ud? Der findes mange typer pasta, og det kan være svært at skille dem fra hinanden. Få styr på det med denne guide!

Pastatyper
May 12, 2021 af redaktionenFoto: Shutterstock

Pasta er egentlig en simpel ingrediens, der som udgangspunkt blot indeholder mel, æg og vand, men den kan laves med mange forskellige meltyper og formes på mindst lige så mange måder.

Du kender spaghetti, penne, skruer og sløjfer, men hvad er deres italienske navne, og hvad søren er alt det andet? Vi har samlet en masse pastatyper herunder, så du både kan se, hvordan de er formet, og læse mere om deres egenskaber.

Pastatyper — det store overblik

Der findes både de lange, de korte, de buttede og de naturtro. Herunder kan du læse mere om hver enkel pastatype. Udover de italienske betegnelser herunder inddeler italienerne pasta i to grupper: Lisce (glatte) og rigate (rillede). Så hvis du f.eks. ser penne rigate på en pose pasta i supermarkedet, betyder det rillede pastapenne.

Spaghetti

Navnet spaghetti kommer fra det italienske spaghetto, der betyder snor. Spaghetti er netop de lange og tynde pastaer, som er mest kendt fra en klassisk spaghetti bolognese. De aflange pastaer laves typisk på durumhvedemel og vand — dvs. uden æg, hvilket giver dem en mere hvid end gullig farve. De fås også i en grov udgave.

Linguine

Små tunger. Sådan oversættes linguine direkte, og navnet refererer til formen på den aflange pasta, der er lidt fladere end spaghetti, men dog ikke så flad som båndpasta. Formen er lidt mere oval og også lidt bredere end den traditionelle spaghetti, men laves ellers på samme måde. Linguine er god til lette saucer, f.eks. denne one pot med kødboller og grøntsager.

Capellini

Denne type pasta kaldes også englehår, da det er en tynd form for spaghetti — den er hele tre gange tyndere end almindelig spaghetti. Pastaen er god til lette saucer, f.eks. en simpel tomatsauce.

Fettuccine

Fettuccine er flad, smal båndpasta. Pastaen spises mest frisk, men den fås også tørret. Den er lavet af æg og mel, men der kan også være tilsat f.eks. spinat, der giver en grøn farve. Pastaen er mest kendt fra retten Pasta Aldredo.

Tagliatelle

Tagliatelle er næsten det samme som fettuccine, men den er en lillebitte smule bredere end fettuccine. Der er større forskel på oprindelsen end på selve pastaformen. Det kaldes tagliatelle i Norditalien, mens de kalder det fettuccine i det sydlige Italien. Pastaen spises til kødfyldte retter, f.eks. pasta med kødboller i tomatsauce.

Pappardelle

De flade, men brede båndpastaer kaldes pappardelle. Pastaen laves — ligesom fettuccine og tagliatelle — af æg og mel. Den store overflade på pastaen gør den ideel til fyldige og tykke saucer, der ligger sig på pastaen. Spis den f.eks. som pappardelle med bacon og hasselnødder.

Lunghi

Lunghi er en spiralformet aflang, tynd pasta lavet af durum og vand. Den takkede form gør den god til retter med sauce, da saucen nemt kan smyge sig om pastaens takkede form.

Tripoline

Tripoline er en aflang båndpasta med flæser, der er særligt god til at holde på sauce. Den fås også i en kortere udgave, som kaldes mafalda. Pastaen er lavet af mel og vand.

Filini

Filini betyder små tråde, og det er lige, hvad de små pastaer ligner. Pastaen laves af mel, æg og vand, og de er gode til supper og lette saucer.

Sagnarelli

Pastaen her ligner de små lapper, man laver patchwork af. Sagnarelli er nemlig en flad, rektangulær pasta med takker. Den er især god til cremede saucer.

Lasagne

Lasagneplader fås både friske og tørrede — begge dele er gode i en helt klassisk lasagne med kødsauce og bechamelsauce. De tynde pastaplader kan både fås med og uden æg. I Norditalien er pastaen som regel lavet med æg.

Ravioli

Både ravioli og tortellini er fyldt pasta. Den tydeligste forskel på de to pastatyper er deres form, men der er også forskel på fyld og tilbehør. Ravioli er to stykker pasta trykket sammen om fyld, — typisk bestående af ost, kød og/eller grøntsager — så de ligner små puder. Den fyldte pasta spises både til forret og hovedret med en let sauce, f.eks. som i denne opskrift på hjemmelavet ravioli med salviesmør.

Tortellini

Formen på denne fyldte pasta minder mere om en hat eller ring, da pastaens hjørner er samlet, så der dannes et hul i midten. Fyldet består typisk af kød og/eller ost, så derfor er det ofte mere kompakt og intenst end i ravioli. Tortellini spises traditionelt i en bouillon eller suppe. Prøv f.eks. denne kyllingesuppe med tortellini.

Gnocchi

Denne pastatype skiller sig lidt ud, da der er moste kartofler i dejen — udover mel og æg, som er mere traditionelle ingredienser. De små runde pastaer har riller, der gør dem særligt egnede til tykke saucer, men de kan også spises med tyndere saucer eller blot brunet smør. Her finder du en god grundopskrift på hjemmelavet gnocchi.

Cannelloni

Cannelloni er store pastarør, der enten rulles sammen af friske plader pasta eller købes formet i tørret form. Pastaen laves af mel og æg. Rørene fyldes typisk med kød- eller grøntsagssauce og toppes med tomatsauce og ost, hvorefter retten bages i ovnen. Prøv f.eks. denne opskrift på cannelloni med spinat og ricotta.

Manicotti

Manicotti er næsten det samme som cannelloni — pastarørene er blot rillede i stedet for glatte i overfladen.

Paccheri

Pastatypen paccheri er også en stor tube-formet pasta, der et et lidt kortere rør med en stor diameter, men den er mindre end cannelloni og større end rigatoni. Den kan enten fyldes eller serveres med sauce.

Penne

Den lille tube-formede pasta er en af de mest almindelige, du kan finde i de fleste supermarkeder. Kendetegnet ved denne type pasta er de skrå afskårede kanter, der ligner enden på en fyldepen — deraf navnet penne. Formen gør pastaerne velegnede til lette saucer som pesto, tomatsauce og arrabbiata. Penne indeholder som regel ikke æg.

Rigatoni

Rigatoni er pastarør med riller, der er lidt større end penne. Deres kanter er skåret lige over — modsat penne, der er skåret skråt. Pastaerne er gode til at holde på sauce både indvendigt og udvendigt. De spises især til fyldige saucer som ragu, men de er også gode til tomat- og fiskesauce. Pastaerne kan også være en smule buede.

Garganelli

Pastaen her minder lidt om penne, men lukningen er noget anderledes. Garganelli laves nemlig af en flad, firkantet pastadej, der rulles sammen til en cylinder, hvor to af hjørnerne overlapper ved lukningen. Pastaen er lavet af æg og mel.

Tortiglioni

Den tube-formede pasta tortiglioni minder om rigatoni, men den er lidt større og har dybere riller end rigatoni. Rillerne i pastaen er heller ikke lige, men mere spiralformede. Navnet betyder at tviste, som netop refererer til rillernes form.

Ditalini

Ditalini er små, korte cylinder-formede pastaer, hvis navn betyder fingerbøl — nok pga. deres størrelse. De små pastaer er gode til supper og minder en smule om makaroni.

Gomiti

Den populære halvrunde pasta går under mange navne i Italien. Direkte oversat betyder gomiti albue, men den kaldes også nogle gange lumachine eller lumache, som betyder snegl. Andre fabrikanter kalder også pastaen for pipet eller pipe, der betyder pibe. Størrelsen kan variere en smule, men fælles for pasta-typen er den halvrunde, hule pasta, hvis ene åbning er rund, og den anden er en smule fladere.

Maccheroni

På dansk hedder den makaroni, men den går også under navnet suppehorn. Den er meget populær i Amerika, hvor den kaldes elbow pasta eller macaroni. Makaroni minder meget om gomiti-pastaen med sin halvmåne-form, men den har dog helt runde åbninger og kan også være tvistet. Overfladen er altid glat, hvorimod gomiti både fås i en glat og rillet udgave. Denne type pasta kaldes også chifferi efter det østriske bagværk kipferl, som ligner et horn.

Creste

Creste er i familie med de andre halvmåne-formede pastaer. Denne skiller sig dog lidt ud, da den har flæser på ryggen. Flæserne ligner en hanes kam, hvorfra navnet stammer (crest = kam). Pastaerne er særligt gode til at holde på sauce.

Gobetti

Gobetti er helt tynde, buede pastaer, der er hule i midten. Pastaerne er ikke helt halvrunde, men ligner nærmere begyndelsen på bogstaget G. Gobetti er gode til tynde saucer, supper og salater.

Conchiglie

Konkyliepasta er de meget populære pastaer formet som ... ja, konkylier. Pastaerne kaldes også muslingeskaller, og de er særligt gode til at opsamle sauce, men de bruges også meget i pastasalater. De fås også i mindre udgaver, som kaldes conchigliette — de er gode i supper. En større udgave kaldes conchiglioni.

Fusilli

Pastaskuerne, som du kender fra hylderne i supermarkedet, kaldes fusilli på italiensk. Fusilli kommer fra det italienske ord 'fuso', der betyder at spinde — pastaerne laves nemlig ved at spinde pastadejen om en stang, så den får den velkendte proptrækker-form. Pastaskruerne sælges tørrede og laves af mel og vand. De er gode til fyldige saucer, pastasalater og bagt pasta. Prøv f.eks. denne bagte pastasalat med kylling.

Cavatappi

Cavatappi betyder proptrækker, og det er lige, hvad de tube-formede pastaer ligner. De hører hører til makaroni-familien og er lavet udelukkende af mel og vand. Pastaerne er gode til suppe, salater og gryderetter.

Gemelli

På italiensk betyder det tvilling, og pastaerne her hedder således, fordi det ligner to stykker pasta, der er snoet sammen. Det er det dog ikke. Gemelli-pasta er lavet af et stykke flat pastadej formet som et s og derefter snoet om sig selv.

Trottole

De små spiral-pastaer har deres navn fra det italienske ord for snurretop. Pastaerne er korte og buttede og går godt til både salater og pastaretter med sauce.

Farfalle

Farfalle er den type pasta, vi kalder pastasløjfer herhjemme. De fine pastaer laves ved at trykke et fladt, firkantet, takket stykke pasta sammen på midten, så der dannes en sløjfe. Pastaerne kaldes også butterfly- og sommerfuglepasta. Farfalle betyder sommerfugl på italiensk. De er gode til fløde- og tomatsauce samt pastasalater.

Francesine

Francesine er en rund udgave af den klassiske sløjfepasta. Et fladt, rundt og takket stykke pasta klemmes sammen på midten for at lave formen.

Funghetti

De små pasta-dutter kaldes funghetti, som kommer af det italienske ord for svamp. Formen laves ved at tage et fladt, rundt, takket stykke pasta og folde et stykke af det ind mod midten, så der dannes en lille 'fod'. Med lidt god fantasi kan pastaerne godt ligne små skovsvampe.

Rotelle

På dansk hedder pastaerne møllehjul, da de ligner det hjul, der leder vandet i en vandmølle. På italiensk kan de både hedde rotelle og route — route er dog en anelese mindre end rotelle. Uanset hvad ligner de begge små hjul med eger, og de er derfor gode til at opsamle sauce, og så er de dekorative i pastasalater og supper.

Fiori

Pastaerne minder om de populære møllehjul, men formen er en smule mere organisk og ligner dermed små blomster, hvoraf navnet også stammer fra.

Stelline

Stelline er pasta formet som bittesmå stjerner med et hul i midten. Det italienske navn betyder da også små stjerner. Pastaerne har en meget kort tilberedningstid, der gør dem ideelle i supper.

Alfabeto

Pastaer formet som bogstaver hedder på italiensk alfabeto. Pastaerne er lavet mekanisk og er gode til supper og lette saucer.

Spighe

Spighe betyder hvedestrå, og det er netop, hvad pastaerne med dette navn er formet som. Pastaerne er gode til supper, pastasalater og saucer.

Radiatori

Radiatori-pasta ligner gammeldags radiatorer, hvorfra de også har deres navn. Pastaerne er gode til tykke saucer, men de fungerer også fint i supper, salater og gryderetter.

Risoni

Denne type pasta ligner ris, men lad dig ikke snyde, de er nemlig lavet af mel og vand. Risoni betyder store ris, men de kaldes også orzo, som betyder byg. Pastaerne kan serveres alene som tilbehør eller i salater eller gryderetter. De kan også serveres med cremede saucer, ala risotto.

Powered by Froala Editor

Måske du også kan li'