Har du svært ved at vælge sunde fødevarer, når du handler? Her får du fire gode grunde til at vælge varer med Nøglehullet

De fleste af os kender Nøglehullet. Men hvad betyder det, og hvad kan man bruge Nøglehulsmærket til som forbruger?

Har du svært ved at vælge sunde fødevarer, når du handler? Her får du fire gode grunde til at vælge varer med Nøglehullet
August 28, 2024 af AnnonceFoto: Fødevarestyrelsen

Annonce for Fødevarestyrelsen

Rigtig mange af os, går op i at spise sundt. Faktisk prioriterer 8 ud af 10 danskere at spise sundt i hverdagen, og det er den vigtigste parameter for os, når det gælder hverdagsmad*.

Men en ting er de gode intentioner, noget andet er overskuddet, når man står i supermarkedet og skal fylde indkøbskurven. Her kan Nøglehullet være en brugbar guide, som gør det lidt nemmere at vælge sundere madvarer.

NEMT AT VÆLGE SUNDERE

95 procent af os kender da også Nøglehullet. Men hvad betyder det egentlig, og hvordan kan det fungere som en guide til at vælge sundere madvarer?

Kort fortalt er Nøglehullet Fødevareministeriets officielle ernæringsmærke, der gør det nemmere for dig at træffe sundere valg. Her får du de fire fordele ved at vælge produkter med Nøglehullet:

1. Spar på fedtet

Når du vælger madvarer med Nøglehullet, er du sikker på at fx fedtindholdet holder sig på et fornuftigt niveau for den type madvarer.

Faktisk viser et studie fra DTU Fødevareinstituttet, at du kan minimere dit fedtindtag med op til 9 procent, hvis du vælger madvarer med Nøglehullet.

2. Spar på sukkeret

Nøglehullet hjælper dig med at vælge sundere madvarer, og leve efter kostrådene i hverdagen. Hvis du gerne vil spare på sukkeret, kan det derfor være en god idé at vælge produkter med Nøglehullet.

Selvom slik og sodavand i mindre mængder godt kan indgå i hverdagen, så bidrager de ikke med vigtige næringsstoffer, og derfor finder du ikke Nøglehullet på disse produkter.

3. Spar på saltet

Ni ud af ti danskere spiser mere salt end de officielle anbefalinger, som lyder på maksimum 5-6 gram dagligt. Hvis du skifter produkter ud med Nøglehulsmærkede produkter, når det er muligt, viser det omtalte studie fra DTU Fødevareinstituttet, at du kan mindske dit indtag af salt helt op til ca. 1 gram salt om dagen.

4. Spis flere kostfibre

Nøglehullet findes på over 4.000 produkter i Danmark. Der findes særligt mange produkter inden for kategorierne brød, mel, gryn, ris, grød og pasta – produkter med mulighed for at få godt med fuldkorn og dermed også en masse kostfibre.

NØGLEN TIL DE OFFICIELLE KOSTRÅD

Nøglehullet gør det nemt at vælge sundere og spise efter De officielle Kostråd.

Har du lige brug for en genopfriskning, så kommer De officielle Kostråd her:

  • Spis planterigt, varieret og ikke for meget
  • Spis flere grøntsager og frugter
  • Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk
  • Spis mad med fuldkorn
  • Vælg planteolier og magre mejeriprodukter
  • Spis mindre af det søde, salte og fede
  • Sluk tørsten i vand

Selv om langt de fleste går op i at spise sundt, er det ifølge en Epinions-undersøgelse* langt færre, der følger kostrådene dagligt. Derfor anbefaler Fødevarestyrelsen at vælge produkter med Nøglehullet, når man handler. Det er nemlig et nemt redskab til at følge kostrådene, som samtidig gør din rejse mod sundere måltidsvaner nemmere.

Du kan læse mere om Nøglehullet her.

*Epinion, 2023: Danskernes sundhed – om kost, klima og madvarer. Fødevarestyrelsen. December 2023.

Måske du også kan li'