Annonce for Tulip
Hverdagen for børnefamilier kan være en travl affære. Arbejde, institution, skole, fritidsaktiviteter og de daglige gøremål kræver ofte så meget tid og energi, at det kan være svært at finde overskud til at lave nærende og lækker mad hver dag. Men selv på de mest hektiske dage behøver det ikke at gå ud over måltidernes kvalitet og smag. Med Tulip Slow Cooked-serien kan du nemt og hurtigt trylle enkle, smagfulde og børnevenlige retter frem.
Tulip Slow Cooked - Din hjælpende hånd i køkkenet
Tulip Slow Cooked-serien er skabt til at hjælpe travle forbrugere med at få hverdagen til at hænge sammen uden at skulle gå på kompromis med smag og kvalitet. Produkterne er krydret og er langtidstilberedte, så du får en saftig og mør smagsoplevelse hver gang. Tulip Slow Cooked produkterne kan varmes op på kun 30 minutter, hvilket gør dem ideelle til både frokost og aftensmad.
Serien omfatter forskellige varianter af mørt og saftigt kød, herunder pulled pork, pulled chicken og pulled turkey, som alle er nøglehulsmærket. Med Tulip Slow Cooked får du altid veltilberedt kød med masser af god smag, som kan bruges til både enkle hverdagsretter og mere festlige måltider.
4 opskrifter med Tulip Slow Cooked
Vi har samlet fire lækre og hurtige opskrifter, der både er nemme at lave og fyldt med grøntsager. Disse opskrifter er tilmed børnevenlige, så hele familien kan nyde dem sammen.
BÁNH MÌ SANDWICH MED PULLED PORK
Den vietnamesiske bánh mì sandwich er en sprød baguette med fyld af smagfuldt kød og friske grøntsager. Ved at bruge Tulip Pulled Pork kan du hurtig og nemt lave denne eksotiske sandwich hjemme i dit eget køkken.
Ingredienser:
500 g Tulip Slow Cooked pulled pork
2 gulerødder
8 radiser
½ agurk
2 baguettes
½ dl chili mayonnaise, fx Sriracha
3 forårsløg i tynde skiver
1 bdt. friske koriander
Bánh Mì SAUCE
3 fed hvidløg
½ frisk rød chili
Olie til stegning
1 citrongræs
2 spsk. sukker
3 spsk. soya
1 spsk. fiskesauce
3 spsk. ketchup
1 spsk. chilisauce
3 spsk. vand
PYNT
Ristede Sesamfrø
Fremgangsmåde:
Tilbered pulled pork efter anvisning på emballagen.
Hak hvidløg og chili fint og svits det i lidt olie.
Slå citrongræs i stykker fx med en kagerulle, så stænglen ”åbner” op og læg den i panden med hvidløg og chili.
Tilsæt de øvrige ingredienser og lad saucen simre i ca. 10 min. Fjern citrongræsset.
Vend kødet med halvdelen af saucen – gem resten.
Riv gulerødder, radiser og agurk groft og bland det i en skål.
Lun de 2 baguettes. Flæk brødene og del dem i 2, så du har 4 halvåbne brød.
Fyld de 4 brød med pulled pork, revet grønt, forårsløg og koriander.
Top med resten af saucen og sesamfrø og servér.
Mexi bowl med barbecue pulled pork
En skål fuld af familiens favoritter! Mexi bowls er en hurtig og smagfuld løsning på de travle dage - Lad Tulip Slow Cooked stå for smagen, og lad selv familiens medlemmer samle deres bowls.
Ingredienser:
500 g Tulip Slow Cooked pulled pork
350 g søde kartofler
1 dåse kidneybønner i chililage (drænet)
1 dåse majs (drænet)
250 g cherrytomater i halve
2 avocadoer i tern
2 limefrugter i halve
150 g revet cheddarost
½ pose tortillachips
BARBECUESAUCE
2 dl ketchup
2 dl barbecuesauce
2 tsk. løgpulver
1 tsk. hvidvinseddike
½ tsk. salt
Friskkværnet peber
Fremgangsmåde:
Tilbered pulled pork efter anvisning på emballagen.
Skræl kartoflerne, skær dem i mundrette stykker og kog dem i ca. 10 min. eller til de er møre.
Rør alle ingredienserne til saucen sammen og smag den til.
FORÅRSRULLER MED PULLED PORK
Lækre forårsruller i et snuptag! Med lidt hjælp fra Tulip Slow Cooked kan du have velsmagende forårsruller klar på ingen tid. Nyd forårsrullerne som en snack eller forret, eller server dem til hovedret sammen med en asiatisk salat.
Ingredienser:
500 g Tulip Slow Cooked pulled pork
2 gulerødder
¼ spidskål
1 pk. forårsrulledej
150 g revet ost
Koldt vand
Olie til stegning
TOPPING
Finthakket forårsløg
Sød chilisauce
Opskriften giver ca. 30 stk.
Tilbered pulled pork efter anvisning på emballagen.
Riv gulerødderne og snit spidskål fint.
Åbn pakken med forårsrulledej, og opbevar arkene under et fugtigt viskestykke, så de ikke tørrer ud.
Tag et ark, og placer det, så den ene spids vender mod dig selv.
Læg ca. en skefuld gulerødder, en skefuld spidskål, en skefuld pulled pork samt lidt revet ost på dejen.
Fold spidsen mod dig selv ind over fyldet, stram dejen til og rul et par gange. Fold enderne ind og rul igen.
Luk enderne med lidt koldt vand.
Kom olie på en pande ved jævn varme, og steg forårsrullerne gyldne – det tager ca. 5 min. Steg
5-10 forårsruller ad gangen, og vend dem, så de bliver stegt sprøde på alle sider.
Drys med forårsløg, og server med sød chilisauce.
PIZZA MED PULLED PORK
Pizza er en familiefavorit i de fleste hjem, da den kan varieres og tilpasses alles smag. Prøv denne version med pulled pork, der kan laves på næsten ingen tid.
Ingredienser:
500 g Tulip Slow Cooked Pulled Pork
3 store løg, i tynde skiver
1 grøn chili, i skiver
1 gul chili, i skiver
Olie til stegning
2 pizzabunde, fx surdejbunde
250 g mozzarellaost (i tern eller revet)
TOMATSAUCE
400 g purerede tomater, fx passata i flaske
1 dåse koncentreret tomatpuré
1 spsk. tørret oregano
2 tsk. røget paprika
1 tsk. salt
Friskkværnet peber
PYNT
Bredbladet persille, grofthakket
Fremgangsmåde:
Tilbered pulled pork efter anvisning på emballagen. Når pulled pork tages ud af ovnen, skrues op på 250 grader (varmluft).
Svits løg og chili i lidt olie på en godt varm pande i ca. 3 min.
Rør alle ingredienserne til tomatsaucen sammen i en skål.
Læg pizzabundene på 2 plader med bagepapir.
Fordel tomatsauce, pulled pork, chili-løg og ost herpå.
Sæt begge pizzaer i ovnen og bag dem i 10-15 min. ved 250 grader (varmluft) – eller til osten er smeltet og gylden.
Top pizzaerne med persille og servér.
EN GENVEJ TIL SMAGFULDT HVERDAGSMAD
Med Tulip Slow Cooked kan du hurtigt og nemt lave enkle, men lækre retter, der passer perfekt til en travl hverdag. På blot 30 minutter kan du stå klar med mørt og saftigt kød, der nemt kan kombineres med friske grøntsager og bruges i alt lige fra burger, sandwich og tacos til salater og bowls. Det er et sikkert hit blandt både store og små.