Om du laver dig en mad med syltetøj eller marmelade, er næsten ikke til at se, for forskellen på de to produkter er meget mindre i dag, end den har været. Dykker man ned i lovgivingen om marmelade og syltetøj, er der dog visse parametre, der skiller dem ad.
Forskel i konsistens
Den største forskel på syltetøj og marmelade er konsistensen. Syltetøj er tyndere end marmelade. Det var dog mere tydeligt førhen — i dag er konsistensen på de to produkter et sted i midten. De fleste produkter bruger betegnelsen marmelade, og syltetøj er næsten ikke til at få fat i.
Ifølge Miljø- og Fødevareministeriets Marmeladebekendtgørelse er syltetøj tyktflydende i konsistensen, imens marmelade er af geléagtig konsistens.
Det er dog et vurderingsspørgsmål at fortolke de to konsistenser.
Forskel i mængden af frugt
Der er også et krav til indholdet af frugt i både syltetøj og marmelade. Syltetøj skal indeholde mere frugt end marmelade.
Ifølge Marmeladebekendtgørelsen skal syltetøj indeholde 450 g frugt pr. 1000 g færdigt produkt, dvs. 45 % frugt. Marmelade skal kun indeholde 35 % frugt.
Det gælder dog ikke alle slags frugter og bær. Solbær, hyben og kvæde, ingefær, cashewæbler, citrusfrugter og passionsfrugter har nemlig en lavere rate.
Forskel på frugtindholdet
Der er også forskel på, hvorvidt syltetøj og marmelade skal indeholde hele frugter. Det er et krav, at syltetøj skal indeholde hele frugter, mens marmelade kan laves på ren frugtpuré.
Frugtpuré defineres som "den spiselige del af hele frugten, som om nødvendigt er skrællet eller befriet for kerner, og som er pureret ved sining eller lignende."
Er du ikke til hele frugtstykker, kan du derfor med fordel gå efter marmelade, som ikke nødvendigvis indeholder hele frugtstykker — det er i hvert fald ikke et krav.
Ingen forskel i mængden af sukker
Der står intet om krav til sukkermængden i syltetøj og marmelade, den samlede mængde skal blot angives på emballagen. Der er dog forskel på, hvilken slags sukker de to produkter må indeholde.
Begge produkter må indeholde alle spiselige sukkerarter, fruktosesirup, sukkerarter udvundet af frugter, farin og rørråsukker.
Særligt for marmelade er, at produktet også må indeholde frugtsaft, citrusskal samt essentielle olier af citrusfrugter — det må syltetøj ikke.
Derudover må begge produkter også indeholde honning, olier, fedtstoffer, flydende pektin, spiritus, vin og hedvin, nødder, krydderurter, vanilje og vaniljeekstrakt.
Hjemmelavet syltetøj og marmelade
Vil du lave dit syltetøj eller marmelade derhjemme, er der mange forskellige fremgangsmåder du kan benytte.
Uden fortykningsmiddel
Du kan lave en marmelade udelukkende af frugt, vand og sukker og helt undlade fortykningsmiddel. Prøv f.eks. vores nemme opskrift på solbærmarmelade.
Vær dog opmærksom på, at det ikke kan lade sig gøre med alle slags frugter og bær, da det er forskelligt, hvor meget pektin der er i råvarer.
Ordet pektin stammer fra det græske ord pektos og betyder stivne. Pektin er et fiber med en høj, naturlig geleringsevne, der gør, at visse frugter kan gelere selv. Citrusfrugter, solbær, ribs, stikkelsbær, æbler, og kvæder indeholder meget pektin og stivner derfor godt.
Med fortykningsmiddel
Andre frugter og bær som jordbær, hindbær, brombær, rabarber, ferskner og nektariner har et lav indhold af pektin. Her skal du altså bruge fortykningsmiddel som f.eks. melatin eller syltesukker for at få en tykkere syltetøj eller marmelade.
Du kan også lave en blanding af flere frugter og bær, hvor halvdelen har et højt pektin-indhold, så du får den rette konsistens.
Prøv f.eks. denne gode opskrift på jordbærmarmelade, der laves med syltesukker.
Er du mere til at bruge melatin, kan du prøve denne opskrift på rustik appelsinmarmelade.Powered by Froala Editor