Fødevarers klimaaftryk

Vidste du, at hakket oksekød udleder 8 gange så meget CO2 som hakket kyllingekød? Her kan du få det fulde overblik over fødevarers klimaatryk.

Fødevarers klimaaftryk
February 8, 2021 af redaktionenFoto: Betina Hastoft

Du kan selv gøre rigtig meget for at mindske dit klimaaftryk. Du kan cykle i stedet for at tage bilen. Du kan slukke for vandet, imens du børster dine tænder. Og så kan du også vælge kylling- eller svinekød frem for oksekød.

En ny, stor klimadatabase viser helt præcist, hvor meget CO2 forskellige fødevarer udleder. Tænketanken Concito står bag databasen, som er lavet på baggrund af analyser af klimabelastningen fra 500 af de mest almindelige fødevarer på det danske marked.

I analysen har man kigget på både landbrug, arealanvendelse, forarbejdning, emballage, transport og detailhandel. Der er altså rigtig mange faktorer, der spiller en rolle for det samlede klimaaftryk.

Herunder har vi udvalgt de mest populære kødudskæringer, så du nemt kan få overblikket over, hvor meget CO2 de hver især udleder.

Så meget CO2 udleder kød

Her kan du se, hvor meget de forskellige udskæringer på dyr udleder. De største syndere er oksekød og lam, derefter kommer fisk, enkelte skaldyr og i den anden ende er kylling og svinekød.

Oksekød

Oksekød er det kød, der efterlader det største klimaaftryk. Det skyldes bl.a. det store areal, der kræves til mark samt de metangasser, køer danner.


Lammekød

Lam er drøvtyggere, ligesom køer, og de udskiller derfor også mange metangasser. De har ligeledes brug for mere plads end svin og kylling.

Svinekød

Grisen har ikke behov for et lige så stort areal som koen, og den udskiller heller ikke så mange metangasser — derfor er dens klimaaftryk ikke så stort.


Kylling

En kylling er mindre og behøver derfor mindre plads. Derudover spiser den mindre foder end de andre dyr.

Fisk og skaldyr

Der er stor forskel på fisk og skaldyr. Herunder er et par eksempler:

Hvis du ønsker at mindske dit klimaaftryk er det derfor en god ide at skære ned på det røde kød og i stedet spise mere af det lyse kød fra kylling og svin.

Hvorfor udleder oksemørbrad mere CO2 end hakket oksekød?

"I klimadatabasen bruges forsimplet sagt en 'økonomisk allokering' på mange af kødprodukterne. Det betyder, at det samlede beregnede klimaaftryk fra oksekødet bliver fordelt på grundlag af den økonomiske værdi af de enkelte udskæringer ud fra nogle gennemsnitspriser. Så jo dyrere udskæringen er jo større vil udledningen være. Til gengæld udgør de meget dyre udskæringer en relativ lille andel af det samlede slagteprodukt fra oksen."

Kilde: Baggrundsrapport fra Den store klimadatabase.

SÅ MEGET CO2 UDLEDER andre fødevarer

Kød er den største CO2-udleder, men råvarer som mejeriprodukter, frugt, grønt og brød efterlader også et klimaaftryk — dog knap så stort. Herunder er et uddrag fra klimadatabasen.

Mejeriprodukter

  • Mælk: 0,5-1 kg CO2 pr. kg
  • Piskefløde: 2 kg CO2 pr. kg
  • Smør: 4 kg CO2 pr. kg
  • Ost: 3-7,5 kg CO2 pr. kg

Frugt og grønt

  • Rå frugt: 0,1-3 kg CO2 pr. kg
  • Få grøntsager: 0,1-4 kg CO2 pr. kg
  • Bælgfrugter: 1-3 kg CO2 pr. kg
  • Frost/tørret frugt: 0,5-4 kg CO2 pr. kg

Brød og kolonial

  • Madkorn: 1 kg CO2 pr. kg
  • Brød, gryn: 1-2 kg CO2 pr. kg
  • Ris: 1,5 kg CO2 pr. kg
  • Pasta: 1,5 kg CO2 pr. kg
  • Kager, kiks: 2-3 kg CO2 pr. kg

Kilde: Den store klimadatabase.

Find lækre opskrifter her

Hvis du ønsker at skære ned på dit kødforbrug og f.eks. indføre en ugentlig kødfri dag, kan du finde inspiration til lækre vegetarretter her.

Du kan også bruge vores filtreringsfunktion og finde gode opskrifter med ingredienser, du allerede har i køleskabet eller på hylderne. Her kan du notere, hvilke råvarer du ønsker at anvende, og så får du vist alle de opskrifter, som indeholder lige præcis de råvarer, du gerne vil have brugt.

Måske du også kan li'