Finalen i den store bagedyst
Så er det sidste program i dette års Den store bagedyst løbet over skræmen, og vi har lige dele glædet os til og gruet for denne dag — det betyder nemlig, at vi skal vente rigtig længe på en ny sæson af vores yndlings-serie. Øv!
Finalen bød på flotte kager og glade og spændte deltagere. Klaus, Nanna og Laura starter den første udfrodring ud med at lave half glaced-kager, som er — som navnet indikerer — kager, der er halvt glaced og halvt pyntet. Klaus' kage sidder lige i skabet, og Lauras 'rumpølse' får da også ros. Desværre kikser Nannas kage lidt, da den ikke når at sætte sig helt. Heldigvis smager den stadig dejligt.
Klaus tager føringen
Jeg ved ikke med jer, men allerede her ved vi vist godt, hvordan det ender. Den hemmelige udfordring vinder Klaus (selvfølgelig),derefter kommer Nanna og så Laura. I dommernes lille recap af dagen bliver de enige om, at de tre deltagere ligger meget lige, og at alt kan ske i mesterværksudfordringen i morgen. Vi er dog enige i Timms bemærkning om, at det lyder rimelig kliché. Alle kan se, at Klaus har et kæmpe forspring i konkurrencen efter de to første udfordringer.
Mesterværkerne tager udgangspunkt i omgivelserne ved Clausholm slot, og derudover har deltagerne frie rammer. De leverer alle tre flotte og kreative kager, men Klaus' niveau er bare ikke til at slå, og han kan derfor kalde sig vinderen af Den store bagedyst 2022. Vi ønsker ham stort tillykke!
Få klaus' opskrift fra bagedysten
Vi har været så heldige at få opskriften på Klaus' første mesterværk fra Den store bagedyst. Mesterværket var et selvportræt, som bestod af både en blød og sprød sesambund samt en syrlig yuzumousse. Vi har undladt al pynten, så du kan servere kagen, som den er eller pynte den med lige det, du har lyst til. Du finder Klaus' opskrift her.