Selvom den hjemmelavede slags smager dejligt, er det nu også rart at komme ud og nyde en velsmagende brunch i godt selskab. Derfor har vi sat os for at finde de bedste brunchsteder i Odense lige nu. Heldigvis har vi fået hjælp af jer på Instagram, der har sendt os jeres yndlingssteder.
Er du også fan af brunch, finder du en liste i ikke prioriteret rækkefølge herunder. God læselyst – og velbekomme!
Eydes
Kom her for: Den hyggelige atmosfære og alsidige brunchmenu.
Eydes er en populær café beliggende i hjertet af Odense, som er kendt for sin lækre brunchmenu. Caféen tilbyder en afslappet og hyggelig atmosfære, som er perfekt til at nyde en weekendmorgen med venner og familie.
Brunchen på Eydes er alsidig og inkluderer alt fra sundere morgenmadsretter til mere snaskede og overdådige retter. Deres brunch varierer fra dag til dag, så der vil altid være noget nyt, hvis du ender med at blive stamkunde.
Eydes er populært blandt både lokale og turister, så du kan trygt vælge caféen, hvis du er på udkig efter en lækker brunchoplevelse i Odense.
Adresse: Kongensgade 31A, 5000 Odense
Oluf Bagers Gård
Kom her for: En lækker champagne-brunch i charmende og historiske omgivelser.
Oluf Bagers Gård er et historisk sted i Odense, der tilbyder en eksklusiv brunchoplevelse. Gården, der stammer fra 1500-tallet, har bevaret sin autentiske charme og kombineret den med moderne komfort.
Brunchen her har et stort udvalg af frisk frugt, ost, kød, brød og pålæg. Der er også en række varme retter, og af drikkelse kan man nyde både smoothies og friskpressede juicer, mens man slapper af i gårdens smukke omgivelser. Om lørdagen i marts og april er der sågar champagnebrunch. Men husk at bestille bord!
Adresse: Nørregade 29, 5000 Odense
Café Unika
Kom her for: Et hjemligt miljø og smukke anretninger.
Cafe Unika er en populær café blandt lokale og turister, der ønsker at nyde en lækker og moderne brunch i en hyggelig og afslappet atmosfære.
Cafeen er kendt for deres store udvalg af Instavenlig morgenmad og brunchretter. Nyd f.eks. deres avocado-toast med pocheret æg eller deres udvalg af friske smoothiebowls. De har også mere klassiske retter som røræg, pandekager, yoghurt, mysli, forskellige slags brød, pålæg og oste samt frisk frugt og grøntsager.
Cafe Unika Brunch er ret populær, så det er en god idé at reservere bord på forhånd, især i weekender og på helligdage.
Adresse: Albanigade 17, 5000 Odense
Brasserie Bordeaux
Kom her for: Odenses svar på en fransk brunch.
Brasserie Bordeaux er en autentisk restaurant, der serverer traditionelle franske retter og specialiteter. Deres brunchmenu er intet mindre end fantastisk, og en oplevelse du ikke må gå glip af.
Brunchmenuen består af en række klassiske franske retter, såsom croissanter, pain au chocolat, brioche, quiche lorraine og andre lækre retter. Deres mad er altid frisklavet med nøje udvalgte ingredienser, og deres bagværk er sprødt og lækkert.
Derudover serverer de også frisk frugt, yoghurt og granola, og du kan også vælge mellem en række lækre omeletter, frittatas eller pocherede æg. De har også et stort udvalg af kaffe, te og juice, som passer perfekt til din brunch. Det er det perfekte sted at nyde en lækker weekendbrunch med venner eller familie eller til en romantisk brunch med din partner.
Adresse: Nørregade 39, 5000 Odense C
Den lille smalle
Kom her for: At få en brunchoplevelse for alle sanser.
Quality, homecooking and good vibes. Sådan skriver de selv. Hos Den Lille Smalle får du en brunch, der taler til alle sanser. Denne charmerende café i hjertet af Odense serverer en lækker brunch, der er kendt for sin høje kvalitet og omhyggeligt udvalgte ingredienser. Du kan se og smage, at der er tænkt over tingene.
Udover god mad bliver du mødt af en hyggelig atmosfære og imødekommende personale. Caféen er indrettet med smukke detaljer og afslappende møbler. Du vil ikke blive skuffet over weekendens brunch her.
Det er ikke muligt at bestille bord, så stå tidligt op, hvis du vil være sikker på at få plads. Ellers er det bare med at vente, til det bliver din tur.
Adresse: Vestergade 5, 5000 Odense
Konrads food & coffee
Kom her for: Virkelig lækkert og sprødt surdejsbrød.
Konrads Food & Coffee er kendt for deres brunchbræt, hvor der serveres det lækreste surdejsbrød til. Til den søde tand har de kagemontre fyldt hjemmebagte kager og hjemmelavede chokolader.
Brunchmenuen på Konrads består af både snaskede og lidt sundere valgmuligheder. Du finder alt fra farverige grøntsager og frisk frugt til sprøde croissanter og hjemmelavede pandekager, der vil tilfredsstille enhver smag. Også hos Konrads finder du en hyggelig atmosfære og et yderst venligt personale.
Adresse: Overgade 32, 5000 Odense C
Mr. Torp
Kom her for: Deres lærke amerikanske pandekager.
Mr. Torp er en hyggelig café beliggende i en af byens mest populære kvarterer, Vintapperstræde, og de tilbyder både simpel morgenmad og lækre brunchmenuer til sine gæster. Vælg alt fra lun havregrød til en hel morgenmadsplanke for to personer.
Hvis du leder efter et hyggeligt og autentisk brunchsted med et stort udvalg af lækre retter, så er Mr. Torp et rigtig godt bud.
Adresse: Vintapperstræde 47, 5000 Odense
Drewsens
Kom her for: Friskbrygget kaffe og sprøde croissanter.
Selvom spisehuset udefra ser meget luksuriøst ud med sine kæmpe vinduespartier, så formår de at skabe en hyggelig og nede på jorden-stemning indenfor. Deres indretning er moderne, men alligevel varm og indbydende, og sådan et sted vil man gerne spise sin morgenmad eller brunch.
Deres brunchmenu har noget for enhver smag, og deres ingredienser er altid friske og af høj kvalitet. Du kan vælge en såkaldt god morgen på Drewsens, som er deres brunchtallerken, der både fås i både klassisk og vegetarisk udgave, men du kan også vælge enkelte eller flere småretter. Selvfølgelig med en god kop kaffe eller friskpresset appelsinjuice til. Uanset hvad du vælger, skal du nok blive mæt og glad, for deres brunch er både lækker og tilpas stor.
Adresse: Flakhaven 1, 5000 Odense
Restaurant Nordatlanten
Kom her for: Stor weekendbrunch med udsigt til vandet.
Brunchen hos Nordatlantisk Hus er noget for sig. Den er inspireret af retter og ingredienser fra Grønland, Island og Færøerne, og det er en fantastisk måde at smage på de forskellige kulturer og kulinariske traditioner i det nordlige Atlanterhav.
Brunchen omfatter typisk en bred vifte af retter, og der er særligt meget fisk. F.eks. kan du smage røget grønlandsk hellefisk, islandsk laks eller rejesalat med tang. Derudover kan man finde lækre oste, brød, æggekage, brunchpølser og meget mere. Den store og varierede brunch nydes med den skønneste udsigt til vandet, da restauranten ligger lige på Odense havn. Brunchen fås kun i weekenden, og det er en god idé at booke bord.
Adresse: Nordatlantisk Promenade 1, 5000 Odense C