SPIS BEDRE

Traditionelt har champagne fast plads ved bordet, når vi fejrer fx bryllup, fødselsdag og nytår. Men der behøver ikke altid være en særlig anledning for at nyde de berusende bobler. Champagne kan drikkes til det meste, fordi de fleste smagsnuancer i princippet kan gå med champagne.

Champagne til hovedret 

At kokkerere en ret, der egner sig til en bestemt champagne, handler om at finde den rette balance mellem det salte, det syrlige og champagnens smagsnoter. Vil du være på den sikre side, så gå uden om de råvarer, hvis smag ubearbejdet er sværest at kombinere champagne med, såsom eddike, rå løg, citrusfrugter, vindruer, jordskokker, artiskokker, rabarber og meget stærke krydderier. Fx kan champagne passe rigtig godt med det thailandske køkken, hvis bare du holder igen med de stærke krydderier.

Undgå også retter med for meget syre. Citrusfrugter eller kraftige vineddikebaserede saucer giver et surt helhedsindtryk sammen med champagne. Prøv i stedet at holde dig til de fede, milde retter, der har godt af champagnens modspil, og retter med grøntsager, fisk og skaldyr, som champagnen kan give et smagsløft.

Se opskrift:

Ærtesuppe med champagne, rejer og rugbrødscrunch

Champagne til dessert 

Lad champagnen stå, når den søde dessert kommer på bordet. Dens sødme kan let stjæle noget af den gode smag fra champagnen. Insisterer du på champagne til desserten, så gå efter den søde doux eller til nød en demi-sec.

Kend din champagne

Det er doseringen af sukker, der tilsættes efter at champagnen har modnet i flere år, som bestemmer, hvor sød champagnen smager. Skalaen lyder som følger:

• Brut Nature – den tørreste (ikke tilsat sukker)
• Extra Brut – meget tør
• Brut – tør
• Extra dry - halvtør 
• Sec – let sød (= tør på fransk, hvad den nok har været engang)
• Demi-sec – halvsød
• Doux – sød

Hvad er champagne?

Champagne er en mousserende vin uden kunstigt fremstillet kulsyre. Brusen, der opstår ved eftergæring, blev perfektioneret i Champagnedistriktet i det nordlig Frankrig i 1700-tallet af benediktinermunken Dom Pierre Pérignon.

Formodentlig var det englænderne, der tilbage i 1660 fandt på at fremprovokere en 2. gæring, der gav bobler i flasken, ved at tilsætte gær og sukker. Men først fra 1880 har champagnehusene fremstillet champagne, som vi kender den i dag. Dengang var den væsentlig sødere, fordi franskmændene foretrak den sådan, mens englænderne hellere ville have tørre bobler. Midt i 1900-tallet havde forkærligheden for den tørre smag spredt sig, så champagneproduktionen overvejende var blevet tør.

Sådan laver man champagne

Først fremstilles en basisvin. Herefter tilsættes sukker og gær, og vinen tappes på champagneflasker, der lukkes med kapsler. Så kommer opbygning af kulsyretryk i flasken ved sekundær gæring. Flaskerne drejes med håndkraft eller vibreres på maskine og tippes gradvis i løbet af 20 dage, til de står på hovedet med gærbundfaldet samlet i flaskehalsen.

Efter 6 måneders lagring fryses flaskehalsen ned, flasken vendes, kapslen tages af, og gærbundfaldet skydes ud af overtrykket. Den spildte vin erstattes af basisvin tilsat sukker, til den ønskede sødme opnås. Flaskerne proppes og sikres med ståltråd.