Julen dufter af vanilje og kanel, kardemomme og allehånde — og nelliker! Alle de dejlige julesager smager altså bedst, når de er hjemmelavede, og hvis du skruer forventningerne ned og ikke forlanger af dig selv, at du skal diske op med hele arsenalet af klassiske julesmåkager den 1. december, er målet inden for rækkevidde. Sæt en eftermiddag af, og udvælg de søde favoritter, der kan få julestjernerne til at blinke i dine øjne.
Her får du seks gode opskrifter på klassiske julesmåkager, der på hver sin måde smager af jul.
Brunkager
Skær dem papirtynde eller lidt tykkere, alt efter hvordan du foretrækker dine brunkager. Brunkager laves traditionelt med mandler, men du kan også bruge andre nødder, f.eks. usaltede pistacienødder eller hasselnødder.
Se opskriften på klassiske brunkager
Vaniljekranse
Søde og sprøde vaniljekranse, præcis som vor mormor lavede dem — hvis hun altså også var rundhåndet med den ægte vanilje, som denne opskrift lægger op til.
Se opskriften på klassiske vaniljekranse
Pebernødder
De små sprøde, krydrede pebernødder er en klassiker til jul. Børnene kan sagtens være med, når der skal æltes, rulles og trilles.
Se opskriften på klassiske pebernødder.
Jødekager
De tynde, sprøde jødekager er kendt og elsket for deres julede drys af kanelsukker og mandelsplitter.
Se opskriften på klassiske jødekager
Finskbrød
Den lille småkage er formentlig af dansk og ikke finsk oprindelse, men godt smager den i hvert fald.
Se opskriften på klassiske finskbrød.
Klejner
Klejner er indbegrebet af klassisk dansk jul og hører sig til på ethvert julekagefad. Så kommer julestemningen helt af sig selv!