5 råd til at få en god oplevelse med børnene i køkkenet

Der er ikke noget så hyggeligt som hjælp fra familiens yngste under madlavningen. Her guider vi dig til at få succes med madlavning i børnehøjde.

5 råd til at få en god oplevelse med børnene i køkkenet
September 20, 2022 af AnnonceFoto:

Glem alt om den ekstra rengøring. Ved at invitere børnene ind i køkkenet kan du skabe et hyggeligt rum, hvor I er fælles om "projekt aftensmad", og hvor børnene allerede i en tidlig alder får et godt og naturligt forhold til mad.

Vi har samlet nogle af vores bedste råd til at have børn i køkkenet, så det bliver en god oplevelse for alle parter.

1. Skab en god arbejdsplads

Det er vigtigt, at barnet ikke føler sig i vejen. Sørg derfor for at skabe en god arbejdsstation med masser af bordplads, hvor barnet kan brede sig og løse sin opgave. Kniber det med højden, så sørg for at have en skammel i køkkenet. Køkkenøen fra JKE's Nordic Nature-køkken er en oplagt arbejdsstation, da I kan sidde i samme højde, mens I snitter grøntsager eller fordeler pizzafyld. Og så kan du få bordpladen i linoleum, som er let at rengøre.

Den enkle køkkenø i Nordic Nature-køkkenet fra JKE signalerer centrum for samvær, nærvær og hygge.

2. SKRU NED FOR AMBITIONERNE

Lad være med at have en ambition om, at I skal lave hele måltidet sammen. Start i det små og se, om det udvikler sig til mere. Spørg for eksempel om hjælp til at røre rundt i gryden, slå æg ud eller smage maden til. Nogle gange vil barnet have mod på mere, og andre gange bliver det ved det — og det er helt okay.


3. Gør køkkenet til et hyggeligt sted at være

Sørg for, at køkkenet forbindes med et rart sted at være. Materialer af træ, som du finder det i blandt andet JKE's Nordic Craft-køkken, giver køkkenet en naturlig varme og charme, som vi kender fra naturen og som giver et roligt og harmonisk udtryk. Du kan også tænke ekstra siddepladser ind, som byder op til samvær og hygge. Det kan for eksempel være stole ved køkkenøen eller en bænk, der smelter naturligt ind sammen med køkkenmodulerne.

I dette køkken fra JKE bliver siddepladserne en integreret del af køkkenmodulerne. Sammen med Nordic Craft-køkkenøen byder de op til hygge.

4. VÆLG OPGAVER EFTER BARNETS ALDER

De yngste børn på 1-3 år kan godt være lidt af en udfordring i køkkenet — der er meget at holde øje med! Men selv de allermindste kan sagtens hjælpe til med at røre rundt eller fordele madvarer i skåle og på pizzaen. Når børnene bliver lidt større, kan de bage kage og boller med lidt hjælp eller lægge lasagnen sammen. Omkring 7-8-års alderen begynder barnet at kunne det meste selv og at følge simple opskrifter. Hjælp til efter behov, men lad børnene gøre mere og mere — jo dygtigere bliver de.

5. Tænk ikke for meget på rengøringen

Madlavning med familiens mindste kan godt blive lidt af et griseri, men lad være med at lade dig stresse af det — det smitter af på barnet, der hurtigt kan miste lysten til at hjælpe. Køkkenet skal nok blive fint igen. Hvis du indretter dig med et materiale som linoleum, er det let at rengøre, og så kan det desuden holde til lidt af hvert. Ovenikøbet er det lyddæmpende og dejligt at røre ved, hvilket kan medvirke til, at køkkenet bliver et rart sted at opholde sig for både store og små.

I flere af JKE's køkkener finder du materialet linoleum. Linoleum er bæredygtigt, holdbart og lyddæmpende.

Om JKE Køkkener

JKE startede som snedkervirksomhed i 1970, og i dag vægtes det gode håndværk, den danske kvalitet og de bedste materialer stadig højt. JKE skaber køkkener i den nordiske designtradition med plads til både stilrent design og rum til liv. De har et stort udvalg af både køkkener, materialer og farver, så du kan få et køkken, der passer helt perfekt til lige præcis dig. Desuden har de et stort fokus på bæredygtighed og kan blandt andet prale af en CO₂-neutral produktion på deres fabrik i Nordjylland. Se mere her.

Måske du også kan li'